Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jesper Yde misinformerer om afstemningen om forsvarsforbeholdet

Artiklens øverste billede
Morten Siig Henriksen, Syddjurs Byråd - folketingskandidat for SF. Pressefoto

»Jesper Yde er i Lokalavisen citeret for at mene: »Derfor er det vigtigt for os at holde fast i den nationale selvbestemmelse og f.eks. bevare forsvarsforbeholdet, så vi også i fremtiden selv kan bestemme, hvilke militære operationer vi vil deltage i og ikke f.eks. bliver tvunget til at bidrage til tvivlsomme operationer i tidligere franske kolonier«.

Enhedslistens antimilitarisme er en kendt sag, og Jesper Ydes afstand misisioner til tidligere franske kolonier, er jeg helt indforstået med. Men citatet er uheldigt, fordi det giver et indtryk af, at Danmark mister sin nationale selvbestemmelse, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Det er naturligvis ikke rigtigt. Det er altid Folketinget, som beslutter at udsende danske soldater på missioner – uanset forbeholdet.

Hvis man er imod militær af enhver art, kan jeg godt forstå, at man kan være i tvivl d. 1. juni. Men hvis man ønsker mere national selvbestemmelse, fællesindkøb af forsvarsmateriel og våben, mere samarbejde om cybersikkerhed, så er der kun én mulighed: Stem ja.

Selv hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, og EU senere beslutter sig for at afskaffe vetoretten på forsvarsområdet, hvilket der IKKE er opbakning til blandt EU’s medlemslande, så vil det stadig kræve endnu en folkeafstemning eller 5/6 flertal i folketinget. Det er altså helt og aldeles urealistisk, at Danmark skulle miste vetoretten på forsvarsområdet, da der ikke opbakning til det i EU, Folketinget eller den danske befolkning. Retten til selv at bestemme over danske soldater er grundlovssikret.

Forsvarsforbeholdet har derimod i stigende omfang afskåret os fra at vælge missioner til i det sidste årti, da EU har øget samarbejdet om forsvar bl.a. på grund af Putins annektering af Krim. I 2021 betød forbeholdet, at Danmark var udelukket fra ca. en tredjedel af EU’s samlede udenrigspolitik og tallet forventes at være højere på forsvarsområdet (DIIS POLICY BRIEF 2. maj 2022). Der er derfor helt forkert at sige, at forsvarsforbeholdet står i modsætning til den nationale selvbestemmelse, da forsvarsforbeholdet forhindrer os fra at påvirke samarbejdet omkring bl.a. militær og cybersikkerhed.

Hvis man er imod militær af enhver art, kan jeg godt forstå, at man kan være i tvivl d. 1. juni. Men hvis man ønsker mere national selvbestemmelse, fællesindkøb af forsvarsmateriel og våben, mere samarbejde om cybersikkerhed, så er der kun én mulighed: Stem ja.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.