Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Børn – nytteværdi eller livsmestring?

Artiklens øverste billede
Vinni Kjærgaard Jørgensen, Folketingskandidat Alternativet.

De seneste uger, måneder og år, har vi igen og igen læst i nyhedsmedier om den store mistrivsel blandt børn og unge i Danmark.

I Alternativet er vi bekymrede over den centrale topstyring der sker af småbørn og skolebørn. Siden der i 90’erne startede en over-top-styring af såvel vuggestuer, børnehaver samt skoler gennem blandt andet læreplaner, er der sket et skred i de værdier vi sætter for samværet med vores børn.

I Alternativet ønsker vi det anderledes for vores daginstitutioner. De skal være for børn, ikke andet eller andre

Mange som læser til pædagog eller lærer i dag bliver overrasket over hvor meget det danske system er gennemsyret af, at vi opdrager børn og unge i det offentlige system til at have NYTTEVÆRDI.

Det starter allerede i vuggestuen. Her testes små børn for at se om de udvikler sig hurtigt nok. De sprogtestes. Ved barnet ikke hvad en ’hul si’ er, så mener systemet, at barnet har et problem. Så skal pædagogen bruge oceaner af tid på at skrive lange rapporter og sprog udvikle barnet. Tid som går fra barnet i anden sammenhæng – i en tid hvor normeringen ikke er tilstrækkelig i landets institutioner. Men er vi sikre på at barnet har et sprogproblem i en alder af 2 år blot, fordi de ikke ved hvad en ’hul si’ er? Børn er jo ikke maskiner og udvikler sig i varierende tempi.

Senest har medierne flydt over med en fars fortælling om, hvordan hans barn blev testet inden opstart i børnehave. En oplevelse som har medført stor debat ift. værdien af den form for vurdering af så små børn. Vi skal væk fra at teste for at SE børnene, fordi vi er for få om de små i hverdagen. I stedet skal vi være nok til at SE dem der hvor de er, og nå at sætte ind, hvis et barn ikke har det godt.

I Alternativet ønsker vi det anderledes for vores daginstitutioner. De skal være for børn, ikke andet eller andre. Så simpelt kan det siges. Flere af os i Alternativet, er uddannet pædagoger og ved at det børn i alderen 0-2 år har mest brug for er nærhed og omsorg fra en voksen de har en tryg relation til. Det er essentielt for deres udvikling af en sund tilknytning til andre mennesker og deres livsmestring. Vi ønsker frie børn som leger frit og udviklende.

I Alternativet mener vi, der er brug for en Turn-around i den måde vi anskuer børn på. Vi har udviklet et system i DK, hvor vi masseproducerer børn og unge i mistrivsel.

Lad os løsne det kvælende ’NYTTEVÆRDI-TOV’ om halsen på landets institutioner og sætte dem fri til det vi som pædagoger er bedst til – nemlig at tilbyde børn og unge en god hverdag med indhold der inviterer til LIVSVÆRDI og opbygger LIVSMESTRING hos børn og unge.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.