Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Nej til tilskud til pasning af eget barn

Artiklens øverste billede

Er det en kommunal opgave at finansiere, at en forælder holder fri, for at være sammen med eget barn?

På Børne- og ungdomsudvalgets næste møde, er der en sag, hvor udvalget skal indstille, om kommunen skal give et tilskud til en mor eller far, der ønsker at være hjemme hos barnet et ekstra år – udover barselsperioden.

Året skal bruges på samvær med eget barn. Det kan da lyde helt forjættende. – Men er det nu så god en ide?

Hvad er bedst for barnet? Det er der helt forskellige meninger om. Og meninger kan godt diskuteres – men kan være svære at ændre. Derfor vil jeg blot lige gengive nogle af de faktorer som f.eks. VIVE (forsknings- og analyseinstitut) og EVE (Danmarks evalueringsinstitut) peger på som væsentlige: I dagtilbud indgår barnet i et fællesskab med andre børn og voksne, som er fælles om at skabe det sociale rum, som de enkelte børn lærer og udvikler sig igennem.

Der er brug for arbejdskraften i Danmark! Derfor vil det være en samfundsmæssig udfordring, hvis f.eks. pædagogen, sygeplejersken, ingeniøren eller håndværkeren vil benytte denne ordning, og være væk fra arbejdsmarkedet i et helt år. Der er brug for kvalificeret arbejdskraft. Denne ordning kan blive meget dyr for både kommunen og vores virksomheder, der skriger på kvalificeret arbejdskraft

Bente Hedegaard

Fællesskabet er en vigtig faktor i børns liv. Det giver børn mulighed for at udvikle vigtige kompetencer, for de lærer i de fællesskaber, de deltager i. Erfaringer tyder på, at det kan påvirke børns sproglige udvikling i negativ retning, hvis de ikke går i dagtilbud. Netop derfor har B&U udvalget ønsket en belysning af ordningens betydning for børns sproglige udvikling.

Hvad betyder det økonomisk? I sagen har forvaltningen beskrevet et forslag til tilskud (svarer til max. 85% af den kommunale nettodriftsudgift pr. plads pr. måned). 0-2 årige: 7.362 kr. pr. måned 3-5 årige: 4.067 kr. pr. måned Det betyder et årligt tilskud på henholdsvis 88.344/48.804 kr., som udbetales til forælderen. Betingelsen er, at barnet ikke kan komme i dagpasning. Herved ”sparer” kommunen en udgift til fuld pasning af 1 børn i dagpasning. Spørgsmålet er, om det ER en besparelse – eller en udgift. Derfor har udvalget ønskes en belysning af økonomien, såfremt forældrene alligevel ikke ville have benytte et pasningstilbud (altså været blevet hjemme – uanset om der er økonomisk kompensation eller ej). Herudover ønskes også belyst erfaringerne fra sammenlignelige kommuner, herunder Syddjurs kommune og Randers kommune.

Hvor skal pengene tages fra?

Som udgangspunkt er det slået fast, at en forælder kan prioritere, at holde ”fri for egen regning”. Der vil være forældre, der ikke har råd til at holde ”fri for egen regning”. Men der vil også være en forælder, der har mulighed for at tage et år ud af kalenderen uden indtægt.

Hvis man forestiller sig en forælder – uanset tilskud, eller ej – der har lyst at blive hjemme sammen med barnet yderligere 1 år, så vil barnet ikke optage en plads i dagpasning, og kommunen vil ikke have en udgift til dette barn. Hvis kommunen – på grund af ordningen – skal betale en forælder for at være hjemme ved sit barn, så kan kommunen få en merudgift på 12 måneder * 7.362 = 88.344 kr. Hvis der er 30 forældre i kommunen, der gør brug af ordningen, bliver det en merudgift for kommunen på 2.650.320 kr. Der er ikke ekstra penge på budgettet. Så hvor skal pengene tages fra?

Samfundsmæssig betydning: Der er brug for arbejdskraften i Danmark! Derfor vil det være en samfundsmæssig udfordring, hvis f.eks. pædagogen, sygeplejersken, ingeniøren eller håndværkeren vil benytte denne ordning, og være væk fra arbejdsmarkedet i et helt år. Der er brug for kvalificeret arbejdskraft. Denne ordning kan blive meget dyr for både kommunen og vores virksomheder, der skriger på kvalificeret arbejdskraft.

Både på baggrund af de faglige vurderinger, de økonomiske udfordringer og manglen på arbejdskraft - vil jeg – når sagen kommer i kommunalbestyrelsen - stemme nej til ekstra tilskud.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.