Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Sundhedsvæsen på borgernes præmisser

Artiklens øverste billede

Regeringens udspil til sundhedsreform har fokus på et styrket fælles sundhedsvæsen på borgernes præmisser.

Vi skal alle løfte sammen og tage del i ansvaret. Det gælder både stat, region, kommuner og almen praksis. Sammen kan vi gøre en forskel for sundhed og mistrivsel og gøre op med den sociale og demografiske ulighed.

Set under et skal vi styrke fokus på kvalitet i det nære sundhedsvæsen. På tid til den enkelte patient og på at finde nye løsninger sammen.

I Region Midtjylland har regeringen foreslået tre placeringer i Skive, Grenaa og Tarm. Regeringens nærmere udmelding om patientgrupper og funktioner forventes først om nogle måneder. Men inden da skal dialogen med kommunerne om muligheder og potentialer sættes i gang

Else Søjmark

En del af løsningen er mere nærhed og mere forebyggelse, bla. ved at flere borgere, herunder borgere med kroniske sygdomme kan få hjælp tættere på, også i deres eget hjem. Sådan kan vi mindske presset på hospitalerne og dermed også antallet af akutindlæggelser. I udspillet er der bl.a. også lagt op til at hjemmesygeplejersker kan få direkte faglig rådgivning fra akutsygehusenes specialister.

Kommunerne har forskellige udfordringer og muligheder. Lighed i sundhed handler ikke mindst om let tilgængelig adgang til sundhedsvæsnets tilbud i alle egne af regionen. Og om tryghed.

Derfor er det velkomment, at regeringen vil oprette 20 nærhospitaler over hele landet. Med vægt bl.a. på at behandling i stigende grad kan ske nær hjemmet og genindlæggelser nedbringes. I Region Midtjylland har regeringen foreslået tre placeringer i Skive, Grenaa og Tarm. Regeringens nærmere udmelding om patientgrupper og funktioner forventes først om nogle måneder. Men inden da skal dialogen med kommunerne om muligheder og potentialer sættes i gang.

Nærhospitalerne skal blandt andet huse praktiserende læger, fysioterapeuter og andre kommunale tilbud under samme tag. Patienterne skal kunne få foretaget ukomplicerede undersøgelser og ambulant opfølgning. Og via video skal det være muligt at konsultere speciallæger

Borgere, der især vil få gavn af nærhospitalerne kan være patienter, der skal have taget røntgenbilleder, blodprøver eller EKG og patienter med kroniske sygdomme såsom diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom, som normalt går til kontrolbesøg på hospitalet.

Det glæder mig samtidig, at regeringen lægger op til flere ambulancer og akutbiler i de dele af landet, hvor responstiden er længst. Udvalget for nære sundhedstilbud har på møde 8. marts 2022, i forlængelse af en orientering om øgede responstider i 2021, bedt forvaltningen om en beskrivelse af udviklingen i responstiderne i regionens geografisk udsatte områder. Dette forventer jeg en drøftelse af på vores udvalgsmøde i juni sammen med elevoptag i præhospitalet og driftspresset på ambulancerne.

Der er stor mangel på ambulancereddere. Sammen med presset på hospitalerne og den længere forberedelsestid pga covid forholdsregler, har dette også indflydelse på responstiderne. Udfordringen er af national karakter, og ses også i de øvrige regioner.

I udspillet til sundhedsreform er fokus også på rekruttering og fastholdelse. Det er også et vigtigt fokus de kommende år.

Jeg ser frem til arbejdet og samarbejdet om sundhedsreformen og det nære sundhedsvæsen i de kommende år.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.