Debat: Hvad gør vi nu?

Hvad gør vi nu?

Krigen i Ukraine vil sætte sig spor i både energi- og fødevaresituationen i en tid, som den vi oplever lige nu, hvor vi har erfaret, hvor hurtigt vore levevilkår kan forandres, må vi i dag måske tænke anderledes, end vi gjorde i går.

Pludselig skal vi finde løsninger, så vi kan erstatte gas med andre energikilder, og pludselig kan vi ikke længere være sikre på, at der er den hvede til rådighed, som vi i Europa i en årrække har følt os sikre på.

Putins angreb på Ukraine har skabt usikkerhed om, hvorvidt bønderne i “Europas kornkammer” kan få tilsået og senere høstet afgrøderne.

Kan de få brændstof, gødning og andre hjælpestoffer, eller skal de koncentrere sig om at bekæmpe russerne?

Resultatet af den usikkerhed ses allerede på kornpriserne, som stiger eksplosivt i Europa. Ligeledes er danskerne - og mange andre borgere i Europa kommet i tvivl om, hvordan de skal holde varmen og om, hvordan industrivirksomhederne kan holde produktionen i gang uden den energi, som gassen mange steder har leveret.

Energi kan produceres på andre måder end med russisk gas. I de senere år er der for eksempel dukket mange planer op om etablering af store solcelleanlæg. De har dog alle det problem, at infrastrukturen i vores overordnede elnet ikke er indrettet til at kunne transportere strømmen fra solcellemarkerne til forbrugsstederne.

Energinet, som har ansvaret for udbygningen af det overordnede elnet fortæller, at der vil gå 3-4 år eller mere, før strømmen fra nogle af de planlagte solcelleparker kan sendes ud på elnettet.

Hvis man planlagde at placere solceller på tagene af store bygninger - der hvor forbruget er - ville der meget hurtigere kunne udbygges med solcellestrøm til erstatning fra manglende gas (under forudsætning af, at der overhovedet kan skaffes solceller i de mængder, som der planlægges for tiden).

Endvidere er der flere og flere, der argumenterer for andre energiformer, og her spiller produktionen af biogas en større og større rolle - mange tror det er vejen frem.

Ligeledes kan vi spekulere på, om det er klogt at bruge god landbrugsjord til solceller, når vi nu måske kan komme i bekneb for korn i de kommende år. Solcellemarkerne bør derfor kun placeres på de arealer, som ikke er velegnet til produktion af fødevarer.

Derfor kære politikere: Tænk jer godt om, inden I tager beslutning om vores energipolitik. Husk på, at dygtige politikere bedømmes på, om de kan tage bestik af, hvordan udviklingen ændrer sig - og indretter den fremtidige planlægning efter det så godt, som det er muligt