Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvad er vigtigst: Et forandret vue mod Mols eller havnens fremtidige udsigter?

Artiklens øverste billede
Sådan vil udsigten fra Strandvejen blive, hvis den store udvidelse af Aarhus Havn bliver en realitet. Illustration: Aarhus Kommune.

To af de største institutioner med afgørende betydning for byens udvikling har planer om at udvide. Byrådet har netop godkendt en lokalplan for Katrinebjerg, og Aarhus Universitet kan derfor omsider komme sætte spaden i jorden til, hvad der bliver et it-campus med internationalt miljø, boliger, butikker, cafeer og samt en grøn park.

På samme måde venter Aarhus Havn på grønt lys til at udvide østhavnen med 100 ha. Planen er netop sendt i høring, og en årelang debat kulminerer derfor i disse uger. Både universitet og havnen er definerende for Aarhus, og deres vokseværk viser tydeligt den svære balance mellem hensynet til byens udvikling og at give borgerne en oplevelse af reelt at blive hørt.

Efterårets valgkamp handlede mest af alt om netop byens udvikling og måske især, hvordan nogle borgere følte sig kørt over af den. Valgresultatet kaldte da også på klædelig selvransagelse, selv i det borgmesterbærende parti. Der er ingen tvivl om, at det i byggesager er nødvendigt at finde nye veje for borgerinddragelse, der i dag blokeres af langsommelige og ugennemskuelige processer samt bunkevis af bilag. Men der er heller ikke tvivl om, at det, trods de bedste intentioner, er en umulig mission, at alle interessenter i vores by skal føle sig reelt inddraget og være tilfredse. Det viser campus-sagen fra Katrinebjerg.

Fortætning og højhuse kom på den måde til at skygge for de helt store perspektiver i et fantastisk projekt.

Den begyndte helt tilbage i 2006 med udarbejdelse af en masterplan for området. Med, hvad man i dag vil kalde en helhedsplan, blev de overordnede principper for udviklingen af det slidte industrikvarter lagt, herunder muligheden for at bygge højhuse. Undervejs har der været afholdt adskillige workshops. Planer er blevet tilrettet, justeret og udvidet til blandt andet også at omfatte en park. Ved et borgermøde udtrykte det daværende fællesråd ligefrem glæde over samarbejdet med kommunen. Med andre ord var der udsigt til historien om, at byens udvikling faktisk kan gå hånd i hånd med udvikling, udviklere og naboer. Trods et grundigt, inddragende og langt forløb på 16 år, ændrede stemningen sig alligevel i 11. time. Fællesrådet fik ny bestyrelse, og fællesrådet er nu skuffet. Katrinebjerg er ikke New York, lyder det derfra. Fortætning og højhuse kom på den måde igen til at skygge for de helt store perspektiver i et fantastisk projekt. Et projekt, der bygger videre på, hvad der i slutningen af 90’erne begyndte som IT Katrinebjerg og som siden er blevet et miljø, der har trukket internationale it-koncerner til byen.

Man kan frygte, at et tilsvarende perspektiv vil drukne i debatten om udvidelsen af Aarhus Havn. En udvidelse, der rummer store muligheder for Danmarks største containerhavn og dermed et centrum for logistik og handel i Nordeuropa. Men også et projekt med udfordringer. Uanset intentioner, vej og vilje til at borgere skal inddrages i processen, vil der med garanti sidde aarhusianere tilbage med en følelse af at blive tromlet. Politikerne har pligt til at tænke i helheder samt at lytte til gode forslag, der kan gøre gode projekter endnu bedre. Men de har også pligt til at skabe gode betingelser for byens institutioner og virksomheder og ikke fare vild i idealet om total borgerinddragelse. En svær balance, der kalder på eftertanke til både byrådsmøder, fællesrådsmøder og møderne over hækkene.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.