Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Hjemmeundervisning er et fantastisk privilegium

Artiklens øverste billede

»I efteråret kunne man her i Adresseavisen læse en artikel om hjemmeundervisning i Syddjurs Kommune. Artiklen fremstillede hjemmeundervisning i et negativt lys og som værende ensbetydende med et fravalg af bl.a. et socialt liv.

Først om fremmest vil vi gerne fortælle, at hjemmeundervisning er et tilvalg og en prioritering af en hel række vidunderlige ting. For os betyder hjemmeundervisning kort fortalt en fleksibel hverdag med masser af tid med familien og en skræddersyet og interessebaseret læring med en overordentlig god normering.

I artiklen blev bl.a. tre skoledere interviewet. De ytrede alle bekymring for de hjemmeunderviste børns sociale liv. Der blev udtalt, at hjemmeunderviste børn ikke har et socialt liv og at de ikke indgår i sociale fællesskaber. Det kunne ikke være mere usandt og kritikken og bekymringen bunder i ren og skær uvidenhed.

Det er ærgerligt, at den pågældende journalist ikke har brugt tid på at snakke med familier, der hjemmeunderviser og inddraget dem i artiklen, for det ville straks have manet bekymringen til jorden. Artiklen giver det indtryk, at folkeskolen har monopol på kontakter, relationer og fælleskaber.

Dette er ganske usandt. Folkeskolen har heller ikke monopol på mødet med minoriteter, forskellige sociale samfundslag og forskellige etniciteter – disse findes overalt i samfundet, ikke kun i folkeskolen. Der er simpelthen intet at være bekymret for og alt at være begejstret for. Det mener vi i hvert fald som en hjemmeundervisende familie.

Der er et stort netværk af hjemmeundervisere og hjemmepassere i Danmark, også her på Djursland, hvor man mødes til sociale aktiviteter, til lærerige aktiviteter mv., ofte flere gange om ugen. Derudover foregår et barns sociale liv ikke kun i et klasseværelse og i en skolegård. Efter en skoledag er der for hjemmeunderviste børn fritidsaktiviteter og legeaftaler, ligesom for børn, der går i folkeskole. Det påtvungne sociale liv i skolen er heller ikke for alle – det er ikke alle børn, der har brug for 28 bekendtskaber, som de skal tvinges til at spille stikbold med hver dag i frikvarteret.

Allervigtigst, så er familien et socialt fællesskab med konflikter mv.. I dagens institutionaliserede Danmark bliver familiens betydning desværre nedprioriteret. Så er det i stedet skolens sociale fællesskab, der gøres til alfa og omega. Men hvorfor skal familiens betydning i et barns liv gøres til noget sekundært, bare fordi samfundet dikterer, at sådan skal det være? Vores datter udtalte for nylig, at hun er så glad for at gå i hjemmeskole, fordi hun kan være så meget sammen med sine skønne søskende og at hun er så glad for at hendes forældre er hjemme og har tid til at lege så meget med hende. Hun er også glad for ikke at skulle tidligt op og i skole og at skulle sidde og spille Monkey Ropes på ipaden i løbet af skoledagen.

I stedet holder hun af at lære senere på dagen, gerne ude i naturen og hun læser bøger hele tiden om alt mellem himmel og jord. Hvorfor skal hun tvinges til at stå tidligt op fra hun er lille, for så at sidde i et klasselokale og kigge på en ipad og lege faste lege i frikvarteret, for bl.a. at få opfyldt sine sociale behov, når hun i stedet kan være social, når hun har lyst?

Der bliver i artiklen talt om hjemmeunderviste børns muligheder på arbejdsmarkedet senere hen. Det er uhyggeligt som børn skal gøres til små voksne i en meget tidlig alder. I USA, hvor hjemmeundervisning er mere udbredt end i Danmark, viser data på området fx, at hjemmeunderviste børn er efterspurgte på de amerikanske universiteter, fordi de er anderledes end de andre ansøgere, fordi de tænker mere frit og kreativt end de andre ansøgere, som alle forekommer ens pga. det samme karaktergennemsnit, de samme frivillige aktiviteter mm. Børn bør desuden have lov til at være børn så længe som muligt og skal nok tids nok blive gode skatteborgere, bare rolig.

Det er svært ikke at blive sur eller føle sig stødt, når en skoleleder i artiklen fx beder forældre, der overvejer at hjemmeundervise om at “besinde sig”. Vedkommende mener tydeligvis, at hjemmeundervisning ikke er det rigtige valg. Udtalelsen får det til at lyde som om, at det er en fiks idé man bare lige får og en beslutning man bare uden videre træffer. Det modsatte er tilfældet, for det kræver grundig overvejelse at vælge hjemmeundervisning af sine børn. Det er et stort ansvar, men man kan, hvis man er heldig at have en tilsynsførende, der ikke ser negativt på hjemmeundervisning, bruge vedkommende som sparringspartner. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores.

En af skolelederne nævner, at vedkommende er sikker på, at de hjemmeunderviste børn har et godt børneliv. Jamen, er det da ikke også netop formålet og det ypperligste mål med barndommen at have et godt børneliv? Hvorfor så den bekymrende mine?

Hjemmeundervisning er naturligvis af den ene eller anden grund ikke for alle, det er klart. Men muligheden bør i hvert fald ikke afvises pga. usande myter, der bunder i ren og skær uvidenhed. Vi føler os meget priviligerede over at kunne være så stor en del af vores børns liv og være så aktive i forhold til deres læring. Personligt har vi pga. den globale sundhedskrise endnu ikke været så sociale.

Vi har samtidig aldrig haft gladere børn.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.