Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Vi skal gribe de unge for deres egen skyld

Artiklens øverste billede
Jørn Juul Sørensen, Kandidat KV 21, Radikale Venstre, Norddjurs:. Pressefoto

»Det er en bunden opgave for Norddjurs Kommune og erhvervslivet at gribe en gruppe af udfordrede unge!

Ifølge Børne- og Ungeministeriet er der ca. 45.000 unge i Danmark under 25 år der hverken er i arbejde eller i uddannelse.

I Norddjurs Kommune er det ca. 450 unge mennesker, med forbehold for at der er en del usikkerhed og mørketal om disse tal. Om det så er 450 eller 200 unge – er det et væsentligt problem vi skal tage hånd om i kommunen. For bag hver eneste at disse unge gemmer sig en historie og en følelse af nederlag og ikke at være en del af samfundet. Det kan vi ikke være bekendt. Det er et svigt.

Vi skal først og fremmest gøre det for de unges skyld. For at de får mulighed for at skabe sig en god tilværelse på egne vilkår. Og så for samfundets skyld – fordi vi har brug for god og kompetent arbejdskraft. Det vidner situationen med al tydelighed om lige nu i forhold til især velfærdsområderne. Spørg bare på hospitalerne eller i ældreplejen.

FGU (Forberedende Grunduddannelse) er et 2 årigt nyopstartet uddannelsesforløb der tilbyder en række praksis-orienterede uddannelsesforløb i Norddjurs Kommune. Her er det muligt at finde ud af at man måske har nogle kreative evner eller kan noget med hænderne i kombination med dansk og matematik. Måske finder den unge mand ud af at han er god til at sy tøj. Og den unge kvinde finder ud af at hun kan noget med mekanik, og måske blive mekaniker til fremtidens el-biler. Det hele foregår på de unges præmisser, hvilket er godt.

Men alligevel er der ikke kø ved disse uddannelsers døre. Hvor er de unge? Sidder de alligevel derhjemme og gamer, fordi der ikke er en opsøgende indsats. Og kan grunden til dette være, at FGU finansieres med 65% af kommunen – en udgift kommunen ikke har i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

FGU skal have fuld opbakning og en chance – men det kræver bevillinger, hoveder og hænder til en dyb indsats.

Bevillinger til opsøgende arbejder på gaden.

Bevillinger til etablering af eksempelvis brobygning det sidste år.

Og opbakning fra det lokale erhvervsliv til at give disse unge en chance hos jer – i praktik, i prøveansættelser. Måske er det lige præcis jeres kommende gode medarbejder i står over for.

Radikale Venstre lover at kræve handlinger i forhold til investeringer i de unge efter kommunalvalget.

Så STEM B.«


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen