Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Udviklingen er vendt allerede

Artiklens øverste billede

Kære Kasper Bjerregaard, Venstre: Jeg er helt enig i at det er tid til at snakke yderligere erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune.

Jeg er også meget enig i, at vi skal prioritere udviklingsmulighederne for det eksisterende erhvervsliv i Norddjurs kommune og skabe gode betingelser for nye virksomheder der gerne vil etablere sig i Norddjurs kommune, også gerne bæredygtige og grønne virksomheder.

Jeg vil konkret gerne være med til at arbejde for at der etableres et selvstændigt erhvervsudvalg i Norddjurs kommune i den kommende valgperiode og dermed målrettet gøre vores indsats for erhvervsområdet endnu bedre . Det skal hermed være et konkret bud på en målrettet erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune

Men - er vi ikke allerede startet på den nye udvikling og deltager du ikke allerede fuldt ud i den retning, kommunalbestyrelsen lagde sammen i 2019?

Jeg er enig i, at når og hvis der er råd til det, skal de skattestigninger, som er foretaget i dårlige tider, selvfølgelig retur til borgerne, hvis skatteindtægterne tillader det. Men det er faktisk ikke min fornemmelse, at kommuneskatten er det, der fylder mest blandt tilflytterne til Norddjurs

Anders Lind

Da kommunalbestyrelsen lagde den nye kurs i 2019, virkede det til at du var ret enig og derfor bliver jeg altså nødt til at spørge, om du derfor ikke længere er enig i, at Norddjurs Kommune nu står langt mere solidt?

Dine opgørelser over historiske data skal jeg ikke betvivle. Men er det ikke rigtigt, at faldet i befolkningstallet er stoppet nu og at vi endda ser et lille tilflytteroverskud?

Er det ikke rigtigt at vi faktisk pt. sælger flere byggegrunde, end vi længe har gjort, og at vi sågar oplever en stigning i befolkningstallet her i 2021?

Jeg ved faktisk ikke om kommuneskatten reelt set betyder så meget? Jeg er enig i, at når og hvis der er råd til det, skal de skattestigninger, som er foretaget i dårlige tider, selvfølgelig retur til borgerne, hvis skatteindtægterne tillader det. Men det er faktisk ikke min fornemmelse, at kommuneskatten er det, der fylder mest blandt tilflytterne til Norddjurs.

Derimod tro jeg rådighedsbeløbet efter faste udgifter betyder noget for en tilflyttende familie og her hjælper de pt. lavere huspriser måske mere til, at en familie efter husleje kan se en god økonomi i hverdagen. Jeg vil give dig ret i, at det betyder meget, at vi har et godt erhvervsklima i kommunen.

Skal jeg afslutningsvis være lidt drilsk, så har der jo de seneste fire år faktisk været borgerligt flertal i de to udvalg, der har med erhvervslivets vilkår i Norddjurs kommune at gøre. Er det ikke korrekt?

Jeg mindes i den forbindelse ikke, at borgmesteren har modarbejdet indstillinger fra de to udvalg i den videre politiske proces, men faktisk har han respekteret udvalgsstyret og deres indstillinger hele valgperioden igennem.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen