Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Byd din nye nabo velkommen og sæt fart på udviklingen af Norddjurs

Artiklens øverste billede

Endelig er der mulighed for at skabe langsigtet udvikling i Norddjurs Kommune uden den daglige kamp for bare i morgen. Endelig kan vi tænke visioner for vores kommune, der kan blive til noget i et langt solidt træk. For første gang i kommunens historie har vi medvind landspolitisk, fordi der nu satses landspolitisk på vores type kommune.

Vi kan, ja vi har allerede, indledt en ny overordnet politisk kurs. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig og et Norddjurs Kommune i udvikling. Ikke alle har opdaget det og går derfor til valg på, der skal ske noget nyt. Ja, der sker noget nyt, for det er der mulighed for nu.

Sats på fremtiden, brug vores stedbundne ressourcer og når de skal blive til noget, så kræver det en sikker hånd, der både tager ansvar når det er svært.

Jan Petersen, borgmester

En ny kommunalbestyrelse skal selvfølgelig tage fat i vores bosætningsstrategi. Ikke noget indviklet med konsulentrapporter og lange teoretiske udredninger. Men meget kontakt satsning på,

· At nu er børnehave- og skolestruktur ikke længere til debat, men en ny kommunalbestyrelse satser på indhold, kvalitet, en børnehave og skole for alle børn og at pædagogik, relationer og læringsrum også involverer de mange udendørsmuligheder vi har. Vi er en grøn kommune.

· At vi investerer i, at her er trygt at blive ældre og sikrer, at vi ikke mangler ældreboliger og moderne plejecentre, fordi her skal man ikke vente på plads, bomulighed og hjælp, når helbredet svækkes.

· At borgere med handicap og andre borgere med vanskeligheder får en respektfuld og fagligt funderet behandling med netop deres behov i centrum.

Det tror jeg er en vigtig forudsætning for, at der er tillid til at flytte til Norddjurs og at vi der elsker at bo her, kan mobilisere stolthed over vores eget store fællesskab. Men det rækker ikke.

Her skal fritiden, kulturen og naturen blomstre i al sin mangfoldighed, fordi her er spændende, roligt og moderne at bo. Jeg tror disse stedbundne ressourcer i form af mange og forskellige lokale fællesskaber er helt centrale. Jeg har i den grad hørt fra tilflyttere, at netop den gode velkomst og den fine inddragelse i vores fællesskaber er vigtige. Og netop de stedbundne ressourcer i form af os og vores naturomgivelser er det afgørende trækplaster. De lavere priser skal jeg ikke ignorere, men det der kan afgøre flytningen til Norddjurs.

Derfor har vi alle, der har boet her hele vores liv, ja måske i flere generationer et enormt stort ansvar, at vi byder vores tilflyttere velkommen med det samme.

Norddjurs Kommune kan på en langt mere offensiv måde fortælle den historie, for det eksisterer og den virker. Men så skal vi også være parate til at forandre.

Vi skal spille kultur og fritidsskortet meget synligt. Derfor er kommunal støtte og medfinansiering af både fyrtårne som Kattegatcentret, Det Grønne Museum og Gammel Estrup vigtige. Men det er Mosebrugscentret, Det Maritime Hus og vore mange andre mindre fælles kulturelle steder markante bidrag til, at det også er spændende at bo udenfor en stor by. Og netop derfor er kombinationen af fællesspisning, kulturelle oplevelser og at kunsten folder sig ud afgørende – indendørs og udendørs.

Vi skal skabe mere liv og oplevelsesmuligheder ved vore strande og skabe flere natursteder og være åbne overfor ideer, som andre kommer med. I vores kommune skal vi skabe sammen nyt og gammelt nuværende borgere og nye borgere. Derfor skal vi realisere potentialerne i Fjellerup Strandliv, Bønnerup Havn, Udbyhøj Havn, Grenaa Sydhavn, Fjordcentret og andre mindre nedslag langs vores kyst. Hvor godt her er i Norddjurs Kommune er en ganske velbevaret hemmelighed.

Der er flere, der har besluttet sig for at drive erhverv her og der er mere lyst til at investere end før. Eksisterende store, mellemstore og små virksomheder fornyer og udvikler sig og her er plads til, at de nye og iværksætter lystne kan udfolde sig og de skal også have en direkte velkomst og hvad kan vi hjælpe dig med.

Det er sådan set ikke nyt, men indsatsen skal være bedre og mere systematisk. For jobbet og lysten til at drive erhverv herfra kan netop være det, der også afgør bosætning. Vi skal ikke alene være en bosætningskommune. Vi skal i den grad være en kommune der satser på arbejde og virksomhed.

Alt dette skal foregå indenfor en overordnet grøn ramme. For Norddjurs Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Denne målsætning skal indgå i alt hvad vi gør og ikke deponeres i et enkelt udvalg.

Sats på fremtiden, brug vores stedbundne ressourcer og når de skal blive til noget, så kræver det en sikker hånd, der både tager ansvar når det er svært.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen