Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Taknemmelig for hjemmepleje

Artiklens øverste billede
Foto: Lærke Posselt

Hvad gør man, når man er nærmeste pårørende til familie der ikke helt kan klare hverdagen så godt som vanligt?

Der hvor årene er mange, korttidshukommelsen lidt for kort, gangen besværlig og der, hvor synet kræver lup. Den situation der kan komme brat eller komme snigende, og den situation der både kan overraske og gøre trist.

Jeg tror, at mange mennesker har prøvet at være i samme situation på et eller andet tidspunkt i deres liv. I starten fægter man lidt i blinde med hensyn til hvordan man hjælper bedst i de omstændigheder, der er.

Små ønsker, der har reddet en akut situation - blot med en lille indsats, og store ønsker, der har reddet en dagligdag, med den hjælp, der blev givet

Susanne Okkerhjelm Karlsen

Hjemmeplejen var ikke dengang under mine kontakter. Udover familie og bekendtes uvurderlige hjælp har det tillige været hjemmeplejen i Grenaa, der har hjulpet på vej - i alle spørgsmål og ønsker om hjælp, jeg har haft.

Små ønsker, der har reddet en akut situation - blot med en lille indsats, og store ønsker, der har reddet en dagligdag, med den hjælp, der blev givet. Altid med værdighed og selvbestemmelse for borgeren for øje.

Kvalitetsoptimering er ofte kun et spørgsmål om omtanke, og den omtanke har jeg mødt.

“De kan jo tænke selv på hjemmeplejen” var min reaktion på endnu et tiltag, der var gjort helt uden min indblanding. Blot ved opmærsomt nærvær og venlig indsigt er ting faldet i hak. Ved hver eneste henvendelse har jeg mødt god vilje, imødekommenhed, forståelse og sødme såmænd. Det samme har jeg mødt fra Posthaven. Dejlige og uopfordrede telefonsamtaler, tilbagemeldinger fra personale, og rigtig god information.

Nu kunne man tro at dette indlæg var ren manipulation for at opnå endnu mere. Intet kunne være mere forkert. Dels er det ikke nødvendigt, og dels er det kun ment som et hjertelig tak.

Læs også

Del artiklen