Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Højrefløjen stiller med tre borgmesterkandidater og uden en fælles strategi - pinligt og ubrugeligt

Artiklens øverste billede
Tegning: Thomas Woody

»Diana Therese Mikkelsen (DF) og Lars Østergaard (V) er her i Lokalavisen - nærmest forargede over at Radikale Venstre ikke indgår i et valgforbund med højresiden i kommunalbestyrelsen med det éne formål at vælte borgmesteren. Som om der er et alternativ på højre side, der stiller med tre separate borgermesterkandidater uden fælles strategi – pinligt og ubrugeligt.

Hverken venstre-siden med S-SF-Ø eller den brogede lejr til højre har de sidste 4 år vist ledelse i forhold til at skabe en mere bæredygtig kommune. Det vil vi gerne se handling på, før vi peger på nogen.

Vælgerne skal for øvrigt huske at:

Stemmer man på Venstre kan man sende en kandidat fra Dansk Folkeparti i kommunalbestyrelsen.

Stemmer man på Liberal Alliance kan man sende en kandidat fra Nye Borgerlige i kommunalbestyrelsen.

Den ’fest’ deltager Radikale Venstre ikke i.

Om det er uærligt - må vælgerne afgøre. Radikale Venstre ønsker at stå frit på midten i forhold til at samarbejde på tværs i Kommunalbestyrelsen.

Vi vil samarbejde med alle der vil bidrage til løsninger der bringer Norddjurs Kommune i en mere bæredygtig retning - socialt, demokratisk, økonomisk og klimamæssigt.«

Læs også

Del artiklen