Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Formand skylder en undskyldning


Tanker omkring situationen vedr. Byens Butik i Allingåbro.

Jeg har læst korrespondancen mellem den daglige leder: Lilian Friis og formanden for Borgerforeningen: Benno Blæsild.

Jeg undrer mig meget over, at formanden tilsyneladende har lyttet til klager fra frivillige, som arbejder på timebasis og ikke er der kontinuerligt, og derefter indkalder til møde, uden at informere Lilian Friis i tide.

Ubehagelig læsning, og ingen substans i anklagerne.

At man, efter Lilians enorme arbejde gennem årene, behandler hende nedladende og uartigt, er ikke en formand værdigt.

Lilian Friis har arbejdet til stor glæde for mange mennesker, og man må ikke glemme, at det er hende, der faktisk har været ”boss” , har skabt butikken og overskud til byen.

Det er så uprofessionelt , at Benno Blæsild ikke har støttet Lilian Friis, og der skyldes efter min mening en stor og uforbeholden offentlig undskyldning.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen