Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Ro på, Myrhøj!

Artiklens øverste billede

I debatindlægget ”De grønne ambitioner der visnede” konkluderer SFs spidskandidat Aleksander Myrhøj, med vanlig skråsikkerhed, på et indlæg fra min partifælle Carl-Eric Würtz Pallesen.

Der er brug for idealisme og handlekraft på klimaområdet. Men jeg er nødt til lige at slå lidt koldt vand i blodet og mane til lidt ro på, Myrhøj.

At kalde Socialdemokratiets grønne visioner for visnende er både urigtigt og ubegavet. Den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen har helhjertet støttet at igangsætte planlægningsprocessen for solceller. Det er der ikke noget vissent over!

Verden er ikke sort/hvid som Aleksander Myrhøj vil gøre den til. Det er sikkert nemmere at blive enige i en partigruppe på to personer, end i en på 11. Men når man oven i købet fedtspiller når det er svært, og der skal tages økonomisk ansvar, så er det nemt at pege fingre. Det er tilsvarende sløjt, at tage æren for andre partiers arbejde, når pengene igen kan rulle.

Når man endda udlægger et helt partis politik på baggrund af et læserbrev fra en enkelt kandidat, så er man ikke bare ude med en stråmand, men en hel høstak!

Jeg kan forsikre om, at Socialdemokratiet støtter den grønne dagsorden. Men vi er også et parti der levner plads til forskellige synspunkter, som den enkelte kandidat er velkommen til at bringe frem i valgkampen. Vi tror på, at vælgerne godt selv kan vurdere hvem de skal stemme på.

At Aleksander Myrhøj mener at kunne konkludere, at Socialdemokratiets grønne ambitioner er visnet, må derfor stå for hans egen regning.

Til gengæld vil jeg gerne for min regning erklære mig stort set enig i de passager i indlægget, hvor Myrhøj redegør for solcelleanlægs tekniske fordele. Der er vi helt på linje med den socialdemokratiske gruppe.

Men jeg synes Aleksander Myrhøj tager for let på de indvendinger, der er fra borgerne i Aalsrode.

Kejsegaardens anlæg er for ambitiøst som det ser ud nu – men jeg er helt sikker på, at der kan findes en forsvarlig løsning. Jeg bidrager i hvert fald gerne dertil, som Socialdemokratiets kandidat Syd for Grenaa.

Faktum er, at Socialdemokratiet går til valg på en ambitiøs grøn dagsorden, men hvor der stadig skal være fordelingspolitisk balance i de initiativer der skal gennemføres. Vi vil en kommune der er økonomisk, miljømæssigt, socialt og sundhedsmæssigt bæredygtig. Intet mindre – det står i første afsnit af vores valgprogram.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Faktum er også, at SF er en del af det enstemmige budgetforlig, der skal vedtages ved andenbehandlingen på tirsdag. Her tales der ligesom i dette års budget også om bæredygtighed. Vel at mærke bæredygtighed på flere parametre: Økonomisk, social, miljømæssigt og i forhold til FNs Verdensmål.

Var det ikke idé, om SF og ikke mindst Aleksander Myrhøj i stedet bekræftede at ville samarbejde med blandt andet Socialdemokratiet om at realisere den helt nødvendige grønne dagsorden?

Lad os tage bestik af situationen efter den 16. november.

Når Aleksander Myrhøj til den tid skal lede sit parti gennem konstitueringsforhandlingerne, bliver det spændende at se om bukserne kan holde, når der skal tages ansvar for hele kommunen, og ikke kun for et enkelt sagsområde som solcellers placering.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.