Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: De grønne ambitioner der visnede

Artiklens øverste billede
Placeringen af store solcelleanlæg er en brandvarm kartoffel op til kommunalvalget 16. november. Arkivfoto.

Socialdemokratiets nyligt opfundne lysegrønne valgløfter falmer hurtigere end efterårsbladene i naturen omkring os, når der med følelsestunge og usaglige argumenter protesteres mod vedvarende energiproduktion på markarealer i Norddjurs. Carl-Eric Würtz Pallesen skyder forbi målet, når han stråmandsargumenterer i vildfarelse og præsenterer den ene forkerte påstand efter den anden.

Argumenterne i debatindlægget fra 1/10 knytter sig både til fugle, der ifølge Carl-Eric skulle generes af genskin og får, der efter sigende skulle få stråling. Begge dele er taget ud af den blå luft og viser manglende indsigt i, hvad sagen drejer sig om. Et solcellepanel er bygget til at absorbere sollyset og er af samme årsag behandlet med et antireflektorisk glaslag, som gør, at det ikke giver generende genskin. Hele solcellens funktion er i sagens natur bygget op om evnen til at modtage lys og netop ikke reflektere det videre.

At de grønne ambitioner er mere valgkamp end Socialdemokratisk DNA, kan ikke komme som en større overraskelse, da det var en socialdemokratisk stemme på afveje, der sammen med de borgerlige partier i kommunalbestyrelsen i juni 2018 trak Norddjurs Kommune ud af den forpligtende klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Carl-Erics indlæg lader til at være endnu et søm i den kiste, der indeholder Socialdemokratiets natur- og klimapolitik.

Landmændene er klar til at dyrke sol og det er perspektivløst på et generelt plan at nægte, at der skal opsættes solceller til at erstatte dyrkning. Gevinsterne ved at erstatte konventionel dyrkede marker med solceller er mange:

Man reducerer mængden af sprøjtegifte, der ender i vores grundvand. Det er godt for vores fremtidige drikkevand.

Der tilføres mindre kvælstof (gødning) til jorden og sker dermed mindre udvaskning til åer og vandløb. Det er godt for vandmiljøet og livet i og omkring vandløbene.

Mellem og under solceller kan der gro vilde planter og i plantebælterne rundt om et anlæg, kan endnu mere natur få plads, hvor der før var sprøjtede afgrøder og intet insektliv. Det er godt for biodiversiteten.

Der bidrages med grøn strøm til samfundets stigende elektrificering, der er nødvendig, når flere går fra olie- og gasfyr til elvarmepumper og erstattet dieselbilen med en elbil. Det er godt for nedbringelse af Co2-udledningen og udfasningen af fossile brændstoffer.

Carl-Eric Würst Pallesen fremsætter den efterhånden velkendte påstand om, at ”hele Ålsrode” vil ”blive omringet af de påtænkte solceller”, selv om det med en ganske simpel google-søgning eller et blik på sagens kortbilag står tydeligt frem, at det ikke er tilfældet. Kortet vedlagt dette indlæg, er klippet fra udkastet til afgrænsningsrapport. https://www.norddjurs.dk/media/7451937/Udkast-til-afgraensningsrapport-Kejsergaarden.pdf

Det er helt okay, at vi kan være uenige om solcellers berettigelse som erstatning for dyrkede marker, men det er ikke okay, at debatten igen og igen tages på forkerte grundlag, falske præmisser og simpelt gætværk.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Jeg ville holde meget af, hvis vi kunne pålægge samtlige industrihaller og større bygninger at have solceller på tagene, som HSM nu af egen drift er på vej ind i. Det ville være en god tilføjelse til energiproduktionen, men det er ikke sådan, vi kan lykkes med den grønne omstilling. I stedet skal vi politisk forholde os til de ansøgninger, der kommer ind – og de omhandler for tiden markarealer og solceller.

Frygten hos borgere i nærheden af det ansøgte anlæg ved Ålsrode er, at deres udsigt skifter fra marker til et sort glashav. Det er heldigvis ikke tilfældet, da der er entydig politisk opbakning til endda meget brede plantebælter, der skal tjene som afskærmning for eventuelle nye solcelleanlæg. Dermed svarer ændringer af folks udsigt til det, der ville have været, hvis landmanden havde søgt skovrejsning på arealerne – og det havde der næppe været løftet mange øjenbryn over.

Det fremstilles igen og igen som et overgreb, at der sagsbehandles på den pågældende ansøgning, men det er en kommunes pligt at tage ansøgninger seriøst og behandle dem sagligt. Før vi kommer til den endelige politiske stillingtagen, vil der foreligge yderligere oplysninger om anlæggets eventuelle påvirkning af nærmiljøet. Det har vi nemlig taget politisk stilling til, at vi vil have i form af en såkaldt ”VVM redegørelse”.

Carl-Eric tager det nemme standpunkt, tegner horn i panden på mig og argumenterer med sine egne solceller på taget for at forsøge på at overbevise læsere af indlægget om, at bare vi alle sammen sætter en række solceller på taget, så når vi i mål med den grønne omstilling. Det er bare ikke virkeligheden – og mange mennesker har slet ikke råd til at sætte solceller op på huset, selv om viljen skulle være der. Husstands-solceller koster nemlig stadig i omegnen af 2.500.- kroner i etablering per kvadratmeter og der skal voldsomt mange hustage til at modsvare bare en enkelt hektar (10.000 kvadratmeter). Forsker i bæredygtig energi, Brian Vad fra Aalborg Universitet, opfordrede derfor i 2019 til at droppe solcellerne på parcelhuset og i stedet oprette solcelle-laug, hvor man sammen kan oprette større anlæg. Jeg har tidligere opfordret borgerne i Ålsrode til at gøre netop det, for så at købe sig ind i projektet via grønne lån, så de kan være med til at modtage det økonomiske afkast fra fremtidens energiproduktion.

I Norddjurs skal vi vælge, om vi vil snakke grønt og handle sort, eller om vi vil lade de grønne ambitioner skinne igennem i både ord og handling.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.


Læs også

Del artiklen