Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Ingen solceller på landbrugsjord og tæt ved bebyggelse

Artiklens øverste billede

Det er trist at læse om diverse politikeres udmeldinger – herunder Aleksander Myrhøj, om placering af solceller i landskaber – specielt om det påtænkte kæmpe anlæg ved Ålsrode.

Trist fordi der ikke tænkes på: Brug af sparsom jord, omkringliggende ejendomme, alternativer til placering, natur og miljø - fremtidsperspektiver. Valgt til at træffe afgørelser på vegne af borgerne, men også valgt til i disse situationer – at bruge fornuften. Man skal ikke vente på, at der er eventuelle utilfredse borgere der skal komme med løsningsforslag, - det må da være enten politikere eller anlægssøger. Og svært at komme med løsningsforslag til et projekteret anlæg på nu 190 hektar – hvis det vel at mærke udelukkende kan ligge i Ålsrode.

Vi må og kan ikke uhæmmet plastre vores lille land – eller for den sags skyld hele verden - til med solceller, - der findes alternativer. Senest har HSM i Grenaa vist vejen – men det er ikke et gennembrud

Carl-Eric Würtz Pallesen

Vi har brug for jord, der kan vende tilbage til naturen – altså beplantes med grønt – træer, buske mm. Det er biodiversitet – hvis man ikke vil dyrke jorden. Jord, som sagtens kan dyrkes traditionelt, uden brug af sprøjtemidler. Vi får brug for jord, både til genskabelse af natur, men også til dyrkning af planter til plantebaserede fødevarer.

De omkringliggende ejendomme – faktisk hele Ålsrode – bliver omringet af de påtænkte solceller. Og jeg er sikker på, at ejerne af disse ejendomme hellere vil kigge på en majsmark – vel at mærke økologisk dyrket – end solceller hvor der måske går får og græsser. Hvordan kan forestille sig fremtidige købere til disse ejendomme? Usælgelige bliver ejendommene – og ejerne bliver stavnsbundne.

For ikke at glemme de nævnte får, som foreslås til at græsse mellem cellerne - men er det overhovedet sundt for fårene at bevæge sig rundt mellem celler der sandsynligvis afgiver radiation eller andre stråler. Og så taler vi pludselig om dyrevelfærd. Fugle har det – lige som vi - det heller ikke godt med genskin fra cellerne. I byer må der ikke ofte ikke anvendes glaserede tegl på grund af genskin.

Vi må og kan ikke uhæmmet plastre vores lille land – eller for den sags skyld hele verden - til med solceller, - der findes alternativer. Senest har HSM i Grenaa vist vejen – men det er ikke et gennembrud. I mange år har masser af parcelhusejere investeret i solceller placeret på deres hustage. Det giver mening – energien bruges hvor den produceres. At afregningsprisen på overskudsproduktion så er for lav, er en anden ting. Så tage er løsningen, og - der er masser af kvadratmeter at hente endnu – kig jer omkring kære beslutningstagere.

Man skulle kigge på tilskudsordninger til private igen, - firmaer har en anden tilgang, og heldigvis er der forskellige forretningskæder, der har set potentialet i anlæg på deres flade tage, der i mange tilfælde står ubrugte.

Batter det så noget med produktion på de små anlæg? – nej selvfølgelig umiddelbart ikke nok, men mange bække små.

Altså endnu engang - anlæg på tage, så vi bibeholder jord til førnævnte tilbagevenden til natur og planteavl.

Jorden – altså vores klode kan trække vejret gennem bevoksning, og træer yder en kæmpe indsats som bekendt, - og det er nu vi skal tage action. Solceller giver energi – det kan vi leve af – men det kan jorden ikke.

PS – jeg/vi har glæde af at vide, at solcellerne på vores eget tag yder så meget – vi kigger ikke på dem hver dag, men ved de sidder og producerer ubemærket. Jeg vil helt sikkert være meget ked af at skulle kigge på marker med solceller lige uden for min dør/vinduer/have.

Så nej til solcelleanlæg i natur og landskaber – men ja til hurtig grøn omstilling.


Læs også

Del artiklen