Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Lyt ikke til de røde heksedoktorer

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Man kan godt hævde, som borgmester Jan Petersen gjorde det forud for kommunalvalget i 2017, at der er 100 procent styr på kommunens økonomi. Dette på trods af, at kommunens tidligere økonomidirektør Eva Holm Iversen ellers ad flere omgange højlydt havde ringet med alarmklokken – at socialkammeraterne var tvunget til at sadle om, hvis ikke kommunen snart skulle gennemgå en økonomisk deroute.

De grinede blot af hende, for alle sammen var de klogere og hævdede endda - uden nogen form for diskussion, at der ikke skulle lukkes en eneste kommunal folkeskole i de kommende fire år.

Udvalgsformand, socialkammerat og levebrødspolitiker Lars Møller hævdede ligefrem, at kommunens økonomi var så solid, at der var råderum til at sikre alle kommunens udsatte og ældre borgere den allerbedste pleje og omsorg.

Og det skrivende orakel i form af udvalgsformand Else Søjmark hævdede, at der inden for en femårig periode skulle skabes 500 nye arbejdspladser på Grenaa Havn – til gavn for kommunens langtidsledige. Man kan godt hævde, at 2 + 2 = 5, og man kan sågar vinde kommunalvalg på blot at hævde, men sådan drives Norddjurs Kommune ikke ansvarligt, hvilket erfaringen med al tydelighed viser.

Økonomidirektørens profeti gik selvfølgelig i opfyldelse - vel nærmest hen over natten fra den ene dag til den anden. Kommunen stod nu med et underskud på 460 millioner kroner over de kommende fire år.

Borgmester Jan Petersen anede helt åbenlyst ikke, hvad der foregik, eller også ser han bare altid måbende og forbløffet ud, men travlt fik han – dog mest med at give alle andre end socialkammeraterne selv skylden for den økonomiske deroute. Al kritik prellede af på Jan Petersen, så man skulle tro, at borgmesteren tog karbade i teflon.

Kommunens borgere var (og er det vel sådan set stadig, antager jeg) rasende over at være blevet ført bag lyset af socialkammeraterne og forventede og håbede vel mest af alt på, at kommunen ville blive sat under administration, så den socialdemokratiske junta en gang for alle ville blive blæst omkuld. Man burde med rette have forventet, at tvivlen og anfægtelsen på egne evner ville indfinde sig, men sådan skulle det ikke gå.

Der blev i stedet indført nedskæringer og besparelser overalt. På flere områder så markant, at det i stedet for besparelser reelt medførte merudgifter i millionklassen. Skatteprocenten blev sat op med 1,3 procent til 26,7 procent - den suverænt højeste i hele landet.

Kommunens ældre og udsatte fik nu ikke længere den rette pleje og omsorg, og skolestrukturen blev i den grad smadret, så mange forældre så sig tvunget til at flytte deres børn i privatskoler eller til skoler i nabokommunen. Hvis der havde været en reel mulighed for den enkelte skolebarnsfamilie, ville antallet nok skulle ganges med to eller tre.

På Søndre Skole i Grenaa har man senest været nødt til at opløse en af de otte klasser på niende årgang pga. yderligere elevflugt. Seancen med lukningen af overbygningen på Ørum Skole og nedlukningen af Mølleskolen/Toubroskolen var uskøn og uværdig. Der kunne og burde skrives lærebøger om, hvordan kommunalpolitikere for alt i verden ikke må agere.

Havde politikerne i stedet valgt at lytte til de erfaringer, der så rigeligt allerede forelå med hensyn til etablering af storskoler, ville man have vidst, at der hverken opnås bedre eller billigere skoledrift derved. Tværtimod skaber det så megen uro blandt, at børnefamilier ikke vil risikere at bosætte sig i et område, hvor den lokale folkeskole er nedlukningstruet.

Toubroskolen ved Lyngby er et trist eksempel på dette.

Lærere og skoleledere, heraf mange med adskillelige års anciennitet, blev opsagt og stod nu uden job, mens andre lærere var heldigere og måtte nøjes med at blive tvangsflyttet til andre skoler. Socialkammeraternes beregninger på strukturændringerne viste årlige besparelser på 9 millioner kroner, men da eleverne, som det jo blev lovet politikerne, flygtede ud af de kommunale folkeskoler, blev det i stedet til en årlig udgift på 12 millioner kroner.

For hvert barn, der sendes til en skole i en anden kommune, koster det årligt Norddjurs Kommune 75.000 kroner. Hvis barnet i stedet sendes i privatskole, koster det årligt Norddjurs Kommune 40.000 kroner.

Hvis udgifterne til fyring af lærere, administrativt personale, skoleledere, langtidssygemeldinger, ombygninger af skoler samt tomgangsdrift af tomme skoler m.v. medregnes, er den samlede udgift eller rettere tab måske snarere 15-20 millioner kroner.

Hvem ved, socialkammeraterne har aldrig turde offentliggøre hele regnestykket – eller også, så regner de stadig.

I samme øjeblik valgte et flertal med socialkammeraterne i spidsen at yde et tilskud på 15 millioner kroner til indkøb af pingviner til Kattegatcentret – foruden de 4 millioner kroner, som kommunen i forvejen årligt yder til centret.

Borgmester Jan Petersens vaklende forklaring var, at ´jeg vil godt være med til at udvikle og ikke afvikle kommunen´. En fuldstændig vanvittig og arrogant udtalelse, når man tænker på alle de borgere – unge som ældre som ansatte i folkeskolerne med flere - der med ét blev ramt af socialkammeraternes mangel på rettidig omhu.

Der er vel næppe nogen, der har noget imod Kattegatcentrets virke, men hvis udviklingen og driften af den kommunale attraktion ikke kan hvile i sig selv, burde kommunen nok i stedet sælge til private investorer, der set i forhold til det kommunales evner og formåen, erfaringsmæssigt bedre forstår at drive en sund og rentabel virksomhed.

Socialkammeraterne vil frem til kommunalvalget tirsdag den 16. november 2021 tapetsere lokalaviserne med indlæg, hvor de igen og igen vil rose sig selv, mens de klapper hinanden på skuldrene - i forsøget på at overbevise vælgerne om, hvor dygtige og ansvarlige de alle er.

Jeg tænker, at indlæggene vanen tro aldrig kommer til at bevæge sig ud over floskel-stadiet. Mon ikke, at det mest af alt handler om at fastholde det solide bid i kødbenet. Så lad jer ikke fortrylle af de røde heksedoktorer.

Ifølge kommunestyringslovens § 5 skal kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune bestå af mindst 19 og højst 31 medlemmer. I kommunalbestyrelsen sidder der i dag 27 medlemmer.

Et forslag kunne være, at skære antallet ned til 21 medlemmer. Derved vil der årligt kunne spares mindst en millioner kroner i vederlag til byrådspolitikerne, og hvis borgerne samtidig forstår at ramme plet til kommunalvalget, vil den samlede intelligenskvotient ikke engang falde.

Lokalavisen har forholdt debatindlæggets navngivne politikere den kritik, der rejses fra Jens Waren Larsen og givet mulighed for at svare på den.

Svar fra Lars Møller:

Jeg tror ikke, at der er mange som, uden brug af bakspejlet, havde forudset at kommunens økonomiske udfordringer i 2018 og 2019 blev så dramatiske som de blev.

Jeg vedgår gerne at jeg ikke havde set det komme. Til gengæld vedgår jeg også at der blev handlet og bremset op da det blev åbenlyst hvordan situationen var. Derfor står vi også et andet sted i dag end i 2018 og 2019.

Som udvalgsformand har jeg også måttet tage ansvar og gennemføre hårde besparelser, men jeg har også samtidig arbejdet for en genopretning af serviceniveauet. Vi er ikke i mål endnu men vi er kommet langt.

I forhold til mine emner i valgkampen er jeg, trods besparelserne, kommet i mål med flere.

For eksempel madlavning på plejecentrene, en pårørendepolitik, åbenhed om ankesager, fortsat understøttelse af Café Grenaa, plejeboliger til par er på vej mv. Politik er også det muliges kunst.

At Jens Waren Larsen har ondt af den måde, jeg har valgt at leve på er ikke nyt.

Vi har, herhjemme, valgt, at jeg har fokus på mit politiske arbejde og jeg lever derfor af mit vederlag. Beløbet er 309.543 kroner i 2020. Det er der ikke noget hemmeligt i, alt den stund at beløbet er offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Det tror jeg sådan set ikke, at de fleste borgere har ondt af men i stedet vurderer mig på min politiske indsats og resultater.

Svar fra Else Søjmark:

Siden projektet blev sat i søen er der sket meget, det gælder ikke mindst Covid-19 og de corona-restriktioner, som indsatsen i Jobcentret i gennem længere perioder har været omfattet af.

De 500 job, som Jens Waren Larsen nævner, var vurderingen, at der under gunstige vilkår kunne skabes på fem år, hvis der var adgang til arbejdskraft.

Antallet blev også udfordret af mig og andre, men det væsentlige var og er fortsat, at udviklingen af Grenaa Havn er et væksteventyr, som skal understøttes, ikke mindst med hensyn til adgangen til arbejdskraft.

Vurderingen er nu godt tre år gammel, imens er antallet af nye stillinger på havnen steget.

Tilbage står, at projektet har to år mere til målrettet at fokusere på den win-win situation, det er at få ledige i job og understøtte væksten på Havnen. Resultatet i sidste ende kan blandt andet også afhænge af, om vi bliver udskibningshavn til Hesselø vindmøllepark.

Havnen er en vækstmotor for Grenaa og Norddjurs, og vi vil gøre alt vi kan for, at få de ledige i job, og for at virksomhederne på havnen kan få den nødvendige arbejdskraft, uanset en rekordlav ledighed, som i kølvandet af corona har givet nye udfordringer med at skaffe arbejdskraften.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen