Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Hvordan sikrer vi mere ilt til lokaldemokratiet?

Artiklens øverste billede

Borgerinddragelse har længe været hot i den politiske debat. I 2016 blev et ’Borgerinddragelsesudvalg’ nedsat mhp., at komme med anbefalinger til den politiske form, debat og forbedre de ideer som kommunen arbejde med.

Resultatet af arbejdet blev ni konkrete anbefalinger, som både administration og de politiske partier har taget til sig i arbejdet. (www.syddjurs.dk/borgerinddragelse)

Et andet stort fokus for tiden er FN’s 17 verdensmål. De handler om bæredygtighed, klima, arbejdsmarked, ligestilling og ikke mindst at støtte demokratiske processer og et inklusivt samfund, der samarbejder med borgerne, institutioner og organisationer. Der er en grund til, at FN satser på demokrati, dialog, samarbejde og borgerinddragelse: Det virker; det får os alle til at trække i samme retning; det afværger problemer og det gør gode tider bedre (for at citere vores eget parti).

Danmark har et stærkt demokrati, men vi har fra udlandet friske eksempler på, hvad der sker, når demokratiet falmer og falder. Demokratiet er ikke stærkere end seneste valg og der er en grund til at kæmpe for det hver dag.

Vi bør altid spørge os selv, om vi gør det godt nok? Giver vi folk mulighed for at få indflydelse – eller fortæller vi dem blot, at forandringer er på vej? Spørger vi tilstrækkeligt mange – eller er vi tilfredse med, at høringsindbakken er tom, så længe det juridiske er på plads? Er dialogen tilpasset borgernes mangfoldighed – eller er det »same procedure as every year« med Tordenskjolds soldater? Lader vi få folk tage medansvar for store beslutninger – eller holdes det til legepladser og lygtepæle?

Politiske partier, bl.a. Socialdemokratiet, har arbejdet med direkte kontakt til borgerne ved at afholde gruppemøder rundt i kommunen. Det har fungeret og styrket den direkte demokratiske samtale.

De seneste fire år har Syddjurs Kommune lagt stor vægt på borgermøder. Der har været plads til store spørgsmål, og vi har haft glæden ved at deltage i flere, der har haft højt niveau og en brændende interesse fra deltagerne. Møderne har kvalificeret både administration og politikere, og vi har oplevet, at også borgerne, organisationer, råd, bestyrelser er gået oplyste og tilfredse derfra.

Politiske partier, bl.a. Socialdemokratiet, har arbejdet med direkte kontakt til borgerne ved at afholde gruppemøder rundt i kommunen. Det har fungeret og styrket den direkte demokratiske samtale.

Men kan vi gøre mere for dialogen og beslutningsprocessen?

Her er vi draget af føromtalte borgerinddragelsesudvalgs anbefaling nr. 3, der peger på reel inddragelse på et tidligt tidspunkt og ikke kun tekniske møder og høringer sent i processen. Der skal noget mere til. Vi skal som politikere åbent kunne spørge borgerne om input, råd, holdninger med mere. Men hvorledes?

Vores ønske er bl.a. at styrke den strukturelle borgerinddragelse, som vi forstår som stående på tre søjler:

(1) Information: Alle møders oplysninger, sagsfremstillinger, bilag bliver tidligt synligt for borgerne. Men nok så vigtigt: Man informerer tidligt og ofte nok om kommende drøftelser, så der ikke kun kan flyttes kommaer på en 50-siders rapport i 11. time

(2) Kommunikation: At såvel store som små planer beror på indspark fra borgerne og man indhenter dem på flere måder (Kommunen har allerede taget mange tiltag i brug, så vi er ikke bekymrede for ide-banken)

(3) Aktivitet: At kommunen har en proces, en ”håndfæstning” på, at man ikke går videre fra fx en høringsperiode uden et vist borger-grundlag. Et princip kunne her være, at en konkret lokalplan krævede svar fra mindst 20 % af de berørte borgere, foreninger, organisationer i nærområdet.

Borgerne skal informeres. Dialogen foregår både mellem politikere, embedsværk og borgere. Og alt politisk arbejde beror på ideer, behov og krav fra specialister og/eller de berørte borgere, der rettidigt og relevant kan reagere på konkrete oplysninger og give deres besyv til kende over for politikerne og styrke dialogen med og imellem dem.

Et eksempel fra Syddjurs af i dag, hvor vi vurderer, at den strukturelle borgerinddragelse eksempelvis kan forbedres, er ved forskellen på byrådsmøder og de såkaldte temamøder.

Til byrådsmøderne foreligger en dagsorden en lille uge forinden med sagsfremstillinger og bilag. Alle, der ønsker at påvirke processen før møderne, kan tage fat i deres lokale byrådsmedlem. Det er vores opfattelse, at dette system fungerer tilfredsstillende.

Til de mere uformelle temamøder forud for byrådsmøderne er der ikke samme indsigt, hverken før eller efter. Det er ikke desto mindre her, at mange ting bliver belyst og man »stikker fingeren i jorden«. Temamøderne og et minimum af tilpassede bilag bør gøres lettere tilgængelige og lettere at bruge som almindelig borger i kommunen.

Vi bør alle have indflydelse på vores liv og samfund – om det så er som borger, distriktsrådsformand, sportsklubmedlem eller frivillig i en forening. Det kan og skal ikke kræves af alle at stille op til et politisk hverv for at få indflydelse. Som politisk valgte ønsker vi selvfølgelig, at folk bruger os som kanaler, men hvis borgerne skal bruge os optimalt, skal de også have adgang til oplysningerne og de skal have mulighed for at tage flere og større beslutninger uden for byrådssalen. Vi skal og bør derfor altid vurdere og forbedre den strukturelle borgerinddragelse.

Som medborgere og som medmennesker i Syddjurs er vores ønske, at alle deltager i demokratiet – og derfor er det vores mål, at flere skal vide, de har muligheden og at vi skal kræve, at vi ikke går videre, før de bruger den.«

Læs også

Del artiklen