Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forureningen du drikker hver dag

Artiklens øverste billede
Jørn Juul Sørensen, kandidat for Radikale Venstre ved KV21. Arkivfoto

I Danmark henter vi vores drikkevand direkte op fra grundvandet. Grundvandet er derfor en vigtig ressource, som vi bør værne om.

Men desværre viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, at der er langt flere rester af sprøjtegift i vores grundvand, end vi hidtil har vidst. I 2020 og de første måneder af 2021 blev der fundet rester af sprøjtegift i over halvdelen af prøverne fra vandværkernes drikkevandsboringer. Aldrig før har der været så mange prøver med giftrester.

Norddjurs Kommune går ikke ram forbi. Her er der fundet rester af sprøjtegifte i 38 % af drikkevandsboringerne. De seneste fem år har myndighederne undersøgt 71 boringer her i kommunen. Der blev fundet sprøjtegifte i 27 – heraf 2 over grænseværdierne.

Det kan måske for nogen synes at være lidt – men ingen kender jo cocktail-effekten af at få mange forskellige giftstoffer indenbords dagligt. Hvilken effekt har det på vores børn og unge?

Den udvikling skal vendes og det er nu!

Derfor skal følgende ske:

· Kommunen må tale med landmændene om at udfase sprøjtegifte

· Kommunen må opkøbe jord i vandindvindingszoner med en stor margin og i stedet skabe vildtvoksende enge eller plante skov

· Pesticidforbud nu for private borgere og i det offentlige brug

· Forbud nu mod sprøjtegifte ved private landbrugsboringer.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen