Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Balladen der forsvandt

Avisartiklerne og virkeligheden.

Artiklens øverste billede
Åge Dragsted er formand for Grenaa Menighedsråd. Foto: Søren Andersen

Hvis man har oplevet de sidste to møder i menighedsrådet, vil man ikke kunne genkende det billede af menighedsrådet, som Grenaabladet tegner i tre stort opsatte artikler i uge 19, 20 og 23.

Man vil i stedet finde en dedikeret forsamling af 10 valgte medlemmer, der sammen med de deltagende præster, personalerepræsentant og sekretær er ivrigt beskæftiget med at planlægge efterårets program af gudstjenester, menighedsaktiviteter i sognegården og koncerter.

Menighedsrådet er ikke noget mål i sig selv. Det er det, der kommer ud af rådets arbejde, der betyder noget.

Åge Dragsted, formand for Grenaa Menighedsråd

En ny struktur er gennemført og syv nedsatte udvalg arbejder med at færdiggøre planerne indenfor hvert deres områder. Medlemmerne udstråler engagement, ansvarlighed i forhold til den betroede opgave og glæde over endelig at kunne realisere de visioner for kirken, som de gik til valg på sidste efterår.

Biskop Henrik Wigh-Poulsen har givet de tilbageværende medlemmer sin fulde opbakning ved at imødekomme menighedsrådets anmodning om, at der ikke afholdes suppleringsvalg. Rådet kan fortsætte med sin nuværende sammensætning frem til næste ordinære menighedsrådsvalg i 2024.

Udtrædelserne

Hvad skete der med balladen, som avisen beskriver? Den har egentlig kun været i avisens spalter. Der kan man i den seneste artikel læse, hvordan fem tidligere medlemmer begrunder, hvorfor de er trådt ud af menighedsrådet. Man bliver dog ikke meget klogere på deres motiver.

Den korte forklaring er, at de fem trådte ud, fordi de tilbageværende medlemmer af menighedsrådet gav dem lov til det. Man kan nemlig ikke bare trække sig fra et demokratisk valgt organ som menighedsrådet.

Når man først er valgt, er det et borgerligt ombud, som man er forpligtet på, og kun kan trække sig fra efter ansøgning. Fuldstændig som det er tilfældet i f.eks. kommunalbestyrelsen.

Men hvorfor bevilgede vi dem den ansøgte udtrædelse? Fordi det ikke fremmer menighedsrådets arbejde at have nogle med, der ikke ønsker at være der, og ikke bidrager til at løse rådets opgaver. De fem undlader at fortælle, hvad der er sket siden valget og konstitueringen, som de er så utilfredse med.

Jeg skal forsøge at beskrive, hvad jeg og mine tilbageværende kollegaer i menighedsrådet oplevede i den periode.

Menighedsrådets opgaver

Menighedsrådet er ikke noget mål i sig selv. Det er det, der kommer ud af rådets arbejde, der betyder noget. Efter §1 i Lov om menighedsråd, er det menighedsrådets opgave at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Det er menighedsrådets formålsparagraf og den opgave, som rådet skal løse.

Præsterne skal tage sig af selve forkyndelsen og menighedsrådet skal sørge for, at kirkens personale virker sammen, og at alt det udenom, rammerne, fungerer godt. Rammerne er kirkebygningerne og deres inventar, kirkegården og sognegården. Men også alle de aktiviteter, der er i dem, som er med til at understøtte forkyndelsen.

Vi står som menighedsråd til ansvar overfor sognets borgere, der ved at vælge os, har betroet os at tage os af kirken. Vi skal sørge for, at alle sognets borgere, der er medlem af folkekirken, kan få deres børn døbt og konfirmeret, at par kan blive gift og de døde kan blive værdigt bisat.

Men det er kun et minimumskrav. Det skal fungere, og det gør det. Udfordringen er alt det andet. Det, der gør folkekirken levende og interessant. At kirken bliver synlig, så borgerne har lyst til at komme til kirken og føler sig velkomne. At den opleves som en åben kirke for alle.

Her betyder et godt aktivitetsprogram noget. Fra babysalmesang og juniorklub til relevante foredrag, ældreklub, bibellæsekreds, diakonalt arbejde, som er kirkens omsorgsopgave, der når de udsatte, og ikke mindst god musik af kirkens juniorkor, pigekor og gospelkor samt koncerter med organisterne og inviterede bands og kor.

Der skal være noget for alle aldersgrupper og interessegrupper, og det skal alt sammen være med til at understøtte forkyndelsen af det kristne budskab.

Corona-nedlukningen

Det nye menighedsråd fik ikke nogen nem start, da det skulle tage fat på alle disse opgaver. Vi var ikke engang færdige med at konstituere os, før den anden corona-nedlukning ramte os sidste jul. Det var dybt frustrerende 23. december, ved klare henstillinger uden varsel fra kirkeministeriet og biskop, at skulle aflyse næste dags juleaftensgudstjenester og alle julens og nytårets øvrige gudstjenester.

Da vi efter helligtrekonger forsigtigt kunne åbne kirken igen, var det med gudstjenester forkortet til en halv time og uden salmesang og nadver. Sådan var de skærpede corona-restriktioner for alle landets kirker.

De nye adgangskrav betød, at kun 43 personer kunne være i Grenaa Kirke samtidig, og Simon Peters Kirke ved havnen måtte forblive lukket, som den har været siden den første coronanedlukning i marts 2020.

Personalet på kirkekontoret blev hjemsendt, og forsamlingsforbuddet umuliggjorde, at menighedsrådet kunne holde møder. Intet menighedsråd og ingen formand har stået i en lignende situation før.

Ligesom alle andre i samfundet måtte vi improvisere og forsøge at få det bedste ud af situationen. Jeg måtte som formand bruge nødparagraffen i menighedsrådsloven til at træffe beslutninger på menighedsrådets vegne. I samarbejde med sognepræst Sigrid Marcussen og provst Lars Seeberg fik vi arrangeret, at der blev afholdt korte andagter med nadver hver onsdag klokken 16.30-17.

Der var ikke nadver i de forkortede søndagsgudstjenester. Andagterne imødekom et behov, og mange har været glade for dem. Vi fik også arrangeret, at kirken blev holdt åben klokken 16-17.30 alle hverdage, så man kunne komme ind i kirkerummet, evt. tænde et fyrfadslys i den nye lysglobe, sætte sig stille på en kirkebænk og bede eller meditere.

Ny organist ansat

Menighedsrådet har en fast mødeplan med møder hver måned undtagen juli. Jeg måtte aflyse møderne i januar og februar p.g.a. restriktionerne. Samtidig holdt jeg menighedsrådet orienteret skriftligt om alle forhold, det skulle informeres om, herunder de beslutninger, jeg måtte træffe på rådets vegne. Bl.a. fik vi i januar ansat en ny organist. Møderne i ansættelsesudvalget kunne gennemføres trods restriktionerne, og der var et fint samarbejde i udvalget, også med Birthe Jensen fra Liste 2. Udvælgelse af den ansøger, der blev ansat, skete i enighed.

Høring om online møder

I februar sendte jeg et forslag til fremtidig struktur for menighedsrådet til skriftlig høring. Det blev overvejende positivt modtaget. F.eks. skrev Niels Erik Iversen bl.a. i sit svar: ”Jeg vil meget gerne rose dig for at komme med et godt forslag. Det er min opfattelse, at vi positivt skal bruge dit oplæg til at kvalificere fremtidens udvalgsstruktur for Menighedsrådet i Grenaa Sogn.”

Mette Kirk skrev i sit svar bl.a.: ”Tak for dit oplæg, som jeg har meget svært ved at gennemskue både ide, resultat og konsekvens af. Jeg mener som flere andre før mig, at det er meget problematisk, at vi ikke på et fysisk møde har fundet frem til hvad er det vi vil i MR i Grenaa.”

Da alle svar var modtaget, skrev jeg til menighedsrådet: ”Den overordnede konklusion på høringen er ganske klar: 1. De allerfleste tager positivt imod forslaget som et brugbart grundlag for en videre debat om MR’s udvalgsstruktur. 2. Næsten alle tilkendegiver, at de ønsker et fysisk møde i MR om forslaget, så snart det bliver muligt.

Snart efter stod det imidlertid klart, at forsamlingsrestriktionerne ikke ville blive lempet. Det betød, at de planlagte menighedsrådsmødet 2. marts og 25. marts heller ikke kunne gennemføres som fysiske møder. Dermed var fire møder i træk blevet aflyst, og vi var endnu ikke kommet i gang med vores egentlige arbejde som menighedsråd.

Sådan kunne vi ikke blive ved. Jeg fandt det oplagt i denne situation at forsøge at afholde et virtuelt onlinemøde, som mange andre menighedsråd og f.eks., kommunalbestyrelser allerede havde gode erfaringer med.

Derfor foranstaltede jeg en skriftlig afstemning pr. mail, om menighedsrådet skulle forsøge sig med et sådant møde. Jeg gjorde opmærksom på, at der var et krav, der skulle opfyldes: I følge §7 i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 1037 af 29. juni 2020 skal menighedsrådet i enighed beslutte, at mødet afholdes som video eller telefonmøde.

Klage til biskoppen

Afstemningen viste, at det var der ikke enighed om. Alle Liste 2’s medlemmer stemte imod, medens alle Liste 1’s ni medlemmer stemte for. Dermed bortfaldt forslaget. Mange havde begrundet deres stemme. Det gav mig anledning til at sende personlige svar til bl.a. Niels Erik Iversen og Mette Kirk, hvori jeg foreholdt dem, at de ved at stemme imod var med til at forhindre at menighedsrådet kunne komme i gang med sit arbejde. Det tog de mig meget ilde op.

12. marts sendte Niels Erik Iversen en klage over mig som formand til biskop Henrik Wigh-Poulsen. Klagen var underskrevet af Liste 2’s seks medlemmer af menighedsrådet. Påstanden var, at jeg var enerådende og førte en hård tone i mine skrivelser til enkeltmedlemmer i menighedsrådet.

Klagen førte til, at biskoppen indbød Niels Erik Iversen og mig til et møde i stiftet 8. april. I mødet bad Niels Erik Iversen bl.a. om at få konsulentbistand til at fremme samarbejdet, og bad tillige om et besøg af biskoppen med samme formål. Biskoppen svarede, at det kunne ske, hvis der var enighed om det i menighedsrådet.

Stiftskontorchefen, der også deltog i mødet, spurgte Niels Erik Iversen, om det ikke var lidt tidligt, at han smed håndklædet i ringen efter kun to møder i menighedsrådet?

Biskoppen forklarede, at han ikke havde nogen myndighed til at blande sig i menighedsrådets arbejde, så længe rådets beslutninger holdt sig inden for lovens rammer. Han kunne kun opfordre til, at vi tog hjem og fik samarbejdet til at fungere. 15. april sendte biskoppen en skriftlig klageafgørelse med samme indhold, hvilket reelt var en tilbagevisning af klagen.

Kirkeministeriet ændrer bekendtgørelsen

I mellemtiden havde jeg taget kontakt til kirkeministeriets kontorchef. Jeg fortalte hende hvilke konsekvenser den strenge bestemmelse om enstemmighed havde haft for menighedsrådsarbejdet i Grenaa Sogn, og foreslog hende, at man ændrede bestemmelsen til, at et flertal i menighedsrådet kan beslutte virtuelle møder.

Kontorchefen lovede at tage forslaget med i ministeriets overvejelser i forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen. 29. marts skrev kontorchefen tilbage til mig: ”I forlængelse af vores mailkorrespondance i begyndelsen af marts 2021 kan jeg oplyst, at Kirkeministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse om rammerne for menighedsrådsarbejdet. Bekendtgørelsens § 7 er ændret i forhold til tidligere, sådan at det fremover er et flertal i menighedsrådet, der kan beslutte, at mødet holdes som et telefon- eller videomøde. Bekendtgørelsen træder i kraft 31. marts 2021.”

Onlinemøde

Kirkeministeriet havde altså fulgt mit forslag og skrevet det ind i den reviderede bekendtgørelse. Dermed var vejen banet for, at jeg kunne sende en ny skriftlig afstemning ud til menighedsrådet. Denne gang stemte alle for, undtagen Mette Kirk og Birthe Kjeldsen, der undlod at stemme. Samtidig med at jeg sendte afstemningsresultatet ud, kunne jeg derfor indkalde til virtuelt online menighedsrådsmøde 13. april. Det var det første menighedsrådsmøde siden 9. december.

Halvdelen af mødet blev holdt som lukket møde for at vi kunne få en fri og åbenhjertig drøftelse af samarbejdet i menighedsrådet. Det fik vi, og samtlige medlemmer af menighedsrådet havde ordet og udtrykte deres mening. Da mødet var lukket, er jeg afskåret fra at referere fra mødet.

I det åbne møde bevilgede rådet tilladelse til udtræden til Birthe Kjeldsen, som havde anmodet herom allerede lige efter nytår. I dagene efter mødet modtog jeg skriftlige ansøgninger om udtræden fra Gunnar Johansen, Ilse Skøtt Larsen, Mette Kirk og Niels Erik Iversen. Det blev de bevilget i det efterfølgende menighedsrådsmøde 20. april.

De tilbageværende menighedsrådsmedlemmer udtrykte beklagelse af, at ansøgerne ikke gav samarbejdet en chance, men valgte at udtræde. Samtidig blev der udtrykt anerkendelse til Birthe Jensen, der stod ved sit mandat og valgte at forblive i menighedsrådet.

Indhentning af det forsømte

Menighedsrådet har haft meget at indhente efter de fire måneders nedlukning. Derfor har der allerede været holdt yderligere to møder 6. og 19. maj. Forsamlingsforbuddet blev lempet, så møderne har kunnet afholdes som fysiske møder. Det har været konstruktive møder med en rigtig god stemning, hvor vi bl.a. har fået vedtaget menighedsrådet nye struktur og forretningsorden, og nedsat seks nye udvalg i tilslutning til Kirke- og kirkegårdsudvalget, der blev nedsat allerede i det konstituerende møde 24. november.

Alle udvalg har holdt møder og konstitueret sig med formand, næstformand og sekretær, og er gået i gang med det praktiske arbejde, herunder forberedelse af deres budget for det kommende år.

Som noget nyt deltager kirkens ansatte i møderne i de udvalg, der behandler deres arbejdsområde. Et yderligere menighedsrådsmøde afholdes 15. juni, hvor bl.a. det samlede budget for 2022 skal vedtages.

Konstitueringsmødet 24. november

Afslutningsvis nogle facts om konstitueringen i mødet 24. november, som Grenaabladet har brugt rigtig meget spalteplads på i alle tre artikler: I Grenaabladets egen artikel fra uge 49, 2. december 2020, kan man læse, at Niels Erik Iversen blev tilbudt posten som næstformand, som han takkede nej til med henvisning til sit fortsatte arbejde i regionsrådet. Derefter stillede han op til den langt mere arbejdskrævende post som kontaktperson, som dog gik til den hidtidige kontaktperson i det gamle menighedsråd, Jan Nørager Sørensen.

Man kan også læse, at Gunner Johansen siger ja tak til posten som kasserer, som han vælges til uden modkandidater. Han var menighedsrådets kasserer, indtil han udtrådte af rådet den 20. april.

Liste 2 er således blevet tilbudt to af de fem faste pladser, hvilket svarer til mandatfordelingen mellem de to lister. Det eneste udvalg, der nedsattes i det konstituerende møde, var det lovpligtige kirke- og kirkegårdsudvalg. Her tog Liste 2 imod to af de tre pladser, og fik altså flertallet i udvalget. I artiklen 2. december omtales stemningen kun som kølig. I de senere artikler betegnes den som iskold.

Menighedsrådet er et helt andet sted i dag, og der er ingen kulde at spore. Fra mødet 6. maj har vi igen kunnet holde fysiske møder. Stemningen er god og varm. Det er blevet sommer, coronarestriktionerne er næsten afviklet. Der holdes igen rigtige højmesser i kirken i fuld længde med salmesang og nadver. Menighedsrådet fungerer og kirken har det godt. Vi ser alle frem til et indholdsrigt kirkeliv i efteråret og den kommende vinter.

Læs også

Del artiklen