Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Klimasikring af Grenaa - måske vi skulle begynde med at reducere vores eget udslip

Artiklens øverste billede
Jørn Juul Sørensen, Radikale Venstre. Arkivfoto

"På et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde, før påske, besluttede kommunalbestyrelsen at søge Realdania om en million kroner til at igangsætte klimasikringen af kommunen. I første omgang med særligt henblik på Grenaa.

To politikere har kastet sig ud i en omklamring af dette forslag.

LÆS OGSÅ Debat: Vi skal klimatisere Grenaa

Aleksander Myrhøj (SF) siger bl. a.:

"Det bliver et stort projekt, og hvis man kommer uden for Grenaa, kan jeg godt se, at man kan tænke, at der bliver brugt mange penge på klimasikring, men det er bare fuldstændig afgørende for hele kommunen, at klimasikringen sker her først.”

Læs også: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

Niels Basballe (S) udtaler i et indlæg her i Lokalavisen:

”Vi skal klimatisere Grenaa, og samtidig give byen et løft.”

Sluser, mure, højere klitter er jo kun en stakket frist og sender klima-regningen videre til en anden kommune / en anden kyststrækning / en anden by – og ikke mindst kommende generationer. Ved at sætte en sluse op ved ex. Pavillonen får man sat en prop i Grenaaen, så å-vandet ikke oversvømmer byen. Men hvor skal de voldsomme mængder af vand, når slusen er lukket, så opsamles?

Læs mere: Klimasikring: Nu skal vandet holdes fra døren i Grenaa

En oplagt og perspektivrig løsning er at benytte Kolindsund som vandbuffer. Udover at fungere som vandbuffer vil gendannelse af Kolindsund, som sø, også bevirke mindre CO2 udledning, mere biodiversitet, gavne å- og hav-miljøet, bosætningen og turismen i vores landsdel.

Læs mere: Debat: Benyt Kolindsund som vandbuffer til at klimasikre Grenaa by og havn

Men tilbage til overskriften!

I mindst 4 år har vi savnet at Norddjurs Kommune leverer en klimahandlingsplan med planer for målbare reduktioner på energiforbrug og CO2-udslip i kommunen. Intet er sket – absolut intet!

I behøver ikke at kikke længere end til Syddjurs Kommune, der har besluttet at:

· reducere CO2 udledningen med 70 procent i 2030 og 100 procent i 2050.

  • bidrage til, at el- og varmeforsyningen skal dækkes 100 % af vedvarende og bæredygtig energi i 2035.

Det er rystede klima-arrogance det der foregår i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune."

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen