Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Benyt Kolindsund som vandbuffer til at klimasikre Grenaa by og havn

Artiklens øverste billede
Så højt ville vandet stå ved højvande, stormflod og østenvind i villakvarteret i Grenaa ifølge en opgørelse udarbejdet af Kolindsunds Venner i 2015 – foto: Thøger Trold Pauli

"Det er glædeligt at læse, at Norddjurs Kommune nu vil søge Realdania om penge til at få afklaret, hvordan man klimasikrer Grenaa by og havn mod ekstremt vejr.

Læs også: Klimasikring: Nu skal vandet holdes fra døren i Grenaa

I den forbindelse vil Kolindsunds Venner gerne gøre opmærksom på, at vi i 2015 lavede et projekt, der giver konkrete bud på sikring af Grenaa by og havn. Projektet tager udgangspunkt i, at Grenaa Havn har udarbejdet en masterplan for Grenaa havn, der omfatter hævede havnemoler mv.

Kolindsunds Venners klimasikringsprojekt bygger på det faktum, at vi må sikre byen mod ekstremt højvande ved en sluse nede i å-udløbet. Men en sluse er ikke nok til at sikre byen. Hvis det samtidig med højvande også regner meget, vil der via Grenaaen komme voldsomme vandmængder fra størsteparten af Djursland. Er der så samtidig højvande og stormflod, så går det helt galt i Grenaa.

LÆS OGSÅ Debat: Vi skal klimatisere Grenaa

Ved at sætte endnu en sluse op ved Pavillonen – der hvor Nord-og Sydkanalen løber sammen, får man sat en prop i Grenaaen, så åvandet ikke oversvømmer byen. Nu mangler man så 'bare' et sted at opsamle de voldsomme mængder åvand, når slusen er aktiveret.

Her har COWI peget på et lavtliggende område lige op ad jernbanen til Århus, nemlig Kragsø. Vi mener i Kolindsunds Venner, at Kragsø kan rumme for lidt vand, så man risikerer at oversvømme husene langs Århusvej sammen med jernbanen. Derfor har vi foreslået at benytte Kolindsund som vandbuffer. Udover at fungere som vandbuffer vil gendannelse af Kolindsund også bevirke mindre CO2 afledning, mere biodiversitet, gavne miljøet, bosætningen, turismen, økonomien og livskvaliteten på Djursland. Flere fluer med ét smæk.

Kolindsund var indtil 1872 en sø, og kan - med tilstrækkelige midler - genskabes som sø. Denne sø vil let klare ekstra tilløb ved en ekstremhændelse m.m.

Så: Gendan Kolindsund som sø."

Læs også

Del artiklen