Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Venstre vil bevare de nuværende daginstitutioner og sikre finansieringen

Artiklens øverste billede
Kasper Bjerregaard, borgmesterkandidat for Venstre i Norddjurs. Arkivfoto

"Vores børn er vores kæreste eje og alle ønsker at give børnene de absolut bedste rammer for en tryg opvækst. Men børnetallet i Norddjurs kommune falder og derfor er der behov for en langsigtet plan for daginstitutionerne.

Kristina Hviid. Arkivfoto

Store ændringer kræver inddragelse og i Venstre ser vi en stor værdi i høringer. Vi bliver altid klogere af de pointer, der kommer i høringssvarene. Også i denne sag har vi i Venstre læst hvert eneste høringssvar før vi kommer med vores bud på en løsning af den overkapacitet, der findes i Norddjurs.

Venstre vil med dette udspil være konkrete i forhold til en løsning af udfordringerne og komme med vores bud på en langsigtet plan. Det fortjener børn og forældre i Norddjurs.

Helt kort: Venstre vil bevare daginstitutionerne og sikre finansieringen, så der kommer ro på området.

Område Grenaa

Skovbørnehaven skal bevares, så Norddjurs fortsat kan tilbyde en daginstitution i Grenaa med en klar naturprofil.

Ålsrode skal fortsat være et børnevenligt område. Derfor vil Venstre bevare Møllehaven med en nedjusteret kapacitet på 24 børn.

Trenden i retning af et ønske om mindre institutioner skal understøttes. Derfor ønsker Venstre at sænke normeringen i Stjernehuset til 120 børn fremadrettet, og at Regnbuen fastholder den nedjusterede kapacitet på 104 børn.

Overkapaciteten af pladser skal løbende tilpasses og suppleres af naturlig afgang blandt dagplejerne.

Med denne model vil der i område Grenaa være en nødvendig overkapacitet på 32 pladser, der løbende kan tilpasses.

Børneby Nord

Venstre ønsker at bevare både Nørager Børnehave og Nordlyset.

Områdets relativt store overkapacitet tilpasses løbende ved naturlig afgang blandt dagplejerne.

Børneby Midt og Auning

Overkapaciteten i disse områder tilpasses gennem naturlig afgang blandt dagplejerne, hvis det findes nødvendigt.

Daginstitutionerne fremadrettet

Det er vigtigt, at der i alle vores områder fortsat er en lille overkapacitet af pladser, så der ikke opstår lange ventelister. Vi skal sikre nærhed for vores børn.

Men overkapaciteten skal ikke være for stor, og Venstre forslår, at den løbende justeres ved at tilpasse antallet af pladser i vores daginstitutioner og ved naturlig afgang blandt dagplejerne.

Med dette udspil fremlægger Venstre en langsigtet plan for dagtilbudsstrukturen, så vi fremover ikke skal diskutere lukninger.

For at sikre opbakning til strukturen ønsker Venstre at få belyst behovet for renovering af Skovbørnehaven, Regnbuen og Landsbyen, så vi sikrer de fysiske rammer for børn og medarbejdere i hverdagen.

Renovering af børnehaverne vil være en del af Venstres ønsker til Budget 2022."

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen