Slut med populær fransk storfamiliebil

Til sommer stopper Citroën med produktionen af den store syvpersoners Spacetourer og slutter dermed en MPV-æra.

Artiklens øverste billede
Den store Citroen C4 Spacetourer er en ener i sin klasse. Det er slut med produktionen til sommer. Foto: Citroën

En epoke er snart på vej til at slutte. Det sker, når Citroën dropper produktionen af den store Grand C4 Spacetourer.

Det er ikke alene en bil, som har betydet meget for Citroën og danske børnefamilier, det er også et køretøj, der er det sidste i en række af nye bilmodeller, som blev lanceret helt tilbage i 1990’ erne.

Sagen er nemlig, at bilkøberne i dag hellere vil have høje SUV’er frem for de mere kasseformede MPV’er, og nu tager Stellantis altså konsekvensen og lader de sidste modeller rulle af samlebåndet på fabrikken i spanske Vigo til juli.

Lang forhistorie Den nuværende generation kom på markedet i 2013 som C4 Picasso i en både fem-og syvpersoners version. Den skiftede i 2019 navn til Spacetourer og blev fra det tidspunkt udelukkende bygget i versionen med de syv sæder.

På europæisk plan er salget af modellen skrumpet, og det er årsagen til beslutningen.

Herhjemme blev der i fjor indregistreret 562 stk.

C4 Spacetourer.

»Nye krav til stil og bilmode betyder, at kunderne nu dropper MPV-klassen,« lyder det i en officiel erklæring fra mærket.

Få alternativer Det betyder, at kunder, som går efter en bil med plads til syv hos Citroën, nu kan vælge mellem de udelukkende elektriske modeller e-Berlingo eller e-Spacetourer.

C4 Spacetourer er dog fortsat på programmet, hvor den står til priser fra 320.000 kr.

Citroen trådte ind i MPV-klassen i 1994 med den store MPV Evasion. Den blev fulgt af C8 og de mindre fempersoners Xsara Picasso og C3 Picasso. Men vi må heller ikke glemme den originale Berlingo, der i sin tid var banebrydende.

Den kom i første generation tilbage i 1996.

Mærket havde sin storhedstid på feltet i 2007, hvor der blev solgt 115.000 Xsara Picasso og 215.000 C4 Picasso i Europa, fortæller Automotive News. I februar 2022 blev der til sammenligning solgt 2.345 stk. C4 Spacetourer i Europa, mens VW Touran, der er nummer et i segmentet, solgte 3.539 stk.

For år tilbage hittede MPV’ere, familiecontainere og hvad minibusserne nu ellers kaldes hos køberne. Alle, fra pladshungrende børnefamilier til efterlønnere med ondt i rygstykkerne, lovpriser mpv’ernes plads, fleksible indretning og høje siddeposition.

I dagens bilmarked er der ikke længere plads.

På få år er omkring op mod 20 modeller forsvundet eller gør det inden længe.

Når Stellantis stopper produktionen, er der ud over Touran kun modeller som Ford S-Max og Galaxy, Renault Scenic/ Grand Scenic og Fiat 500L tilbage i klassen. Og så var der engang også de populære mini-MPV’er.

Husker du dem? Opel Meriva., Ford B-Max var nogle af modellerne, men også et mere eksotisk navn som Skoda Roomster står svagt i erindringen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.