Her er den næste nye lille elbil i luksusklassen

Smart afslører nu alt om den en ny lille SUV, der klarer op til 440 km på en opladning og lanceres i 2023.

Artiklens øverste billede
Smart # 1 bliver et nyt elektrisk SUV-alternativ i miniklassen, når den lanceres til næste år. Foto: Smart

Der kommer nu endelig en helt ny elbil i miniklassen.

Det sker, når Smart inden for kort tid lancerer mærkets nye model med det noget spøjse navn # 1, som udtales ”Cross1”.

Her er tale om en frisk stylet model, der byder ind med et batteri på 66 kWh, en motor på 272 hk og rækkevidde på 420-440 km.

Det er en model, der forventes på markedet til næste år. Vi har dog endnu ikke fået oplysninger om danske planer eller prisindikationer.

De eksisterende Smart-modeller har dog ikke solgt særlig godt herhjemme. Men det kan der måske ændres på med den nye model # 1, der især får en ny kommende elektrisk Mini som konkurrent.

Hurtig opladning Smart # 1-modellen, der er udviklet af kinesiske Geely, som også står bag Volvo og er samarbejdspartner med Mercedes, er en helt ny topmoderne konstruktion.

Her er ydermere opladning med hurtige 22 kW og lynladning med hele 150 kW.

Inden døre byder # 1 på fuld digital instrumentering med en instrumentering på 9,2 tommer og et head-up display på 10 tommer.

Her er også en central skærm på 12,8 tommer, hvor alle funktioner styres.

Smart lover også pænt med sikkerhedsudstyr som bl. a. adaptiv fartpilot med kø-assistent og adaptive forlygter.

I den helt praktiske afdeling er der en frunk på 15 liter foran, mens bagagerummet er på 273-411 liter, hvilket peger på, at bagsædet kan justeres i længderetningen.

Forhistorien Produktionen skal foregå i Kina, og den går i gang sidst på året.

De første modeller forventes til Europa i starten af 2023. Mini, som er ejet af BMW, får også sine nye modeller produceret i Kina. Det sker hos samarbejdspartneren Great Wall, og de forventes også klar i 2023.

Med lanceringen er der udsigt til, at Smart kan træde ud af skyggen fra moderselskabet, Mercedes.

Smart blev nemlig oprindelig lanceret tilbage i 1994 med den lille Smart Fortwo, der skulle være en trendy mikrobil til storbyerne.

Den seneste generation af Smart Fortwo og den større Smart Forfour blev udviklet sammen med Renault og bygger på Renault Twingo.

Senest har man kun kunnet købe Smart Fortwo og Forfour i de elektriske EQ-versioner, som dog har ret begrænsede rækkevidder og slet ikke er sået an herhjemme.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.