Nødbremserne gør en stor forskel for trafiksikkerheden. Men der er stor forskel på, hvordan de virker, viser test af 19 helt ny bilmodeller. Foto: FDM

Nødbremserne gør en stor forskel for trafiksikkerheden. Men der er stor forskel på, hvordan de virker, viser test af 19 helt ny bilmodeller. Foto: FDM

Automatiske nødbremser er blevet bedre

De nye nødbremser, der selv stopper ved forhindringer, redder menneskeliv. Men der er stor forskel på, hvor effektive de er, viser stor test

Af
Jens Overgaard

forbedringer Du mærker den ikke i det daglige. Men hvis der er risiko for ulykker, har den stor effekt.

Vi taler om den automatiske nødbremse, som er blevet en del af standardudstyret i flere og flere biler, og som selv bremser bilen, hvis du ikke reagerer ved forhindringer.

Men der er stor forskel på, hvor effektivt bremsen virker. Det viser en undersøgelse, hvor FDM og en række europæiske motorjournalister har testet nødbremserne.

I testen blev 19 testede bilmodeller afprøvet. Her klarede de 18 sig til karakteren "godt", mens en enkelt bilmodel måtte nøjes med karakteren "middel".

I toppen lå modeller som BMW 1-serie, der kan bremse bilen helt ned ved 85 km/ t., mens der var en jævn fordeling med Tesla Model 3 ved 80 km/ t., Mazda3 ved 70 km/ t., Toyota Corolla ved 65 km/ t. og Renault Clio med 60 km/ t., mens VW T-Cross lå i bunden med 45 km/ t.

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM, konstaterer, at bilerne er blevet mere sikre inden for en kort årrække.

"Der er sket en enorm udvikling inden for nødbremser de senere år. Hvor den maksimale hastighed for bare få år siden var 30 km/ t. i de fleste biler, hvis bilen skulle nå at bremse helt ned, klarer de fleste i dag mindst 50 km/ t. De bedste systemer kan bremse bilen helt ned med hastigheder over 80 km/ t.," lyder meldingen fra Søren W. Rasmussen.

Sikkerhed

Nødbremsens evne til at gribe ind og bremse bilen, hvis føreren overser en kritisk situation, vurderes til at være det største bidrag til sikkerheden i trafikken siden sikkerhedsselen.

En undersøgelse fra Storbritannien viser, at bilers nødbremser alene på De Britiske Øer over 10 år vil redde 1.100 liv og forhindre 122.000 i at komme til skade.

I vores svenske broderland har en tilsvarende undersøgelse af 2.000 trafikuheld i byområder vist, at biler med nødbremser reducerer bilisters personskader med op mod 64 pct. ved påkørsel bagfra over for biler uden en nødbremse.

Mens de første generationer af nødbremser udelukkende kunne bremse ned for faste genstande som andre biler, tegner der sig en ny standard, hvor nødbremsen også kan reagere på bløde trafikanter som fodgængere og cyklister.

De nyeste systemer kan også reagere i mørke og nedsat sigtbarhed.

Skal bilerne en dag kunne køre af sig selv, er det nødvendigt, at de også selv kan bremse for alt og alle under alle kørselsforhold. Her er nødbremsesystemerne allerede nået et godt stykke og har på få år forbedret trafiksikkerheden markant.

I dag er nødbremsen et krav for at få de maksimale fem euro NCAP-stjerner.

Men det er det dog ikke alle bilmodellerne, som har det. EU arbejder dog på, at automatisk nødbremse skal være et krav i nye biler fra 2022.

Publiceret 26 November 2019 14:59

Replik: Tre politikere har reageret

NORDDJURS Avisen har givet samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Norddjurs mulighed for at kommentere på henvendelsen fra Henrik Holmsted Pedersen og den kritik, der rejses af sagsforløbet. Tre af de lokale politikere har reageret - formanden for Voksen- og Plejeudvalget, Lars Møller, (S), SF's Mads Nikolajsen og den konservative Benny Hammer.

Lars Møller indleder sit svar med at nævne, at det er koordineret med borgmester Jan Petersen, (S).

"Forvaltningen i Norddjurs Kommune modtog afgørelsen fra ministeriet 31. oktober 2019. Dagen efter den 1. november blev der skrevet ud til voksen- og plejeudvalget og borgmesteren og orienteret om afgørelsen. Samtidig blev både udvalget og borgmesteren orienteret om, at afgørelsen ville blive drøftet med Randers Kommune samt at afgørelsen ville blive drøftet med advokatfirmaet Bech-Bruun, da der jævnførende ministeriets skrivelse er flere forskellige muligheder for at tilpasse de formelle rammer for samarbejdet, så det får en form, der er lovlig. Desuden blev voksen- og plejeudvalget og borgmesteren oplyst om, at så snart, der er sket en afklaring og udarbejdet en beskrivelse af de forskellige løsningsmuligheder, så vil sagen blive forelagt til politisk behandling. Tilsvarende oplysninger afgav borgmesteren til hele kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbestyrelsens møde i november 2020," fortæller Lars Møller.

Ikke udenom eller bagom

Han mener, at der således ikke er tale om, at forvaltningen er gået hverken udenom eller bagom politikerne i arbejdet med at finde en alternativ samarbejdsform med Randers.

"Af afgørelsen fra Social- og Indenrigsministeriet fremgår det, at der er flere måder at lovliggøre samarbejdet på via alternative organiseringsmåder. Når Randers Kommune og Norddjurs Kommune i samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun har afklaret, hvordan de formelle rammer omkring samarbejdet kan tilpasses, så vil der blive fremsendt en sag til politisk behandling i både voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Det er forventningen, at det finder sted i løbet af perioden februar – april 2020," oplyser Lars Møller.

Begrænset aktindsigt

"27. november 2019 modtog Norddjurs Kommune en anmodning om aktindsigt fra advokatfirmaet Horten. Efterfølgende har velfærdssekretariatet i løbet af december 2019 været i dialog med Horten om på vis vegne, de søger aktindsigt, og hvilket materiale de konkret ønsker aktindsigt i. Generelt skal aktindsigter afgrænses, så forvaltningen kan finde materialet indenfor et rimeligt tidsforbrug på 25 timer – jævnførende offentlighedsloven. For at få en endelig afklaring af ovenstående forhold - herunder også om aktindsigten vedrører oplysninger om et konkurrerende advokatfirma - har velfærdsforvaltningen efter aftale med Randers Kommune anmodet vores advokatfirma Bech-Bruun om i starten af januar 2020 at tage kontakt til Horten på vegne af Norddjurs Kommune. Det kan oplyses, at Bech-Bruun også på vegne af Randers Kommune har fremsendt en lignende skrivelse til Horten. I det øjeblik, at afklaringen af aktindsigtens omfang foreligger, så fremsender Norddjurs Kommune hurtigst muligt materialet til Horten," fregår det af svaret fra Lars Møller.

Godkendt leverandør

Han runder af med at oplyse, at Det Danske Madhus er godkendt leverandør af madservice i Norddjurs Kommune og dermed har kommunens ældre hjemmeboende borgere mulighed for at få mad fra Det Danske Madhus, hvis de ønsker det. Det Danske Madhus har været godkendt leverandør i flere år – også da maden blev produceret i samarbejde med Syddjurs Kommune i regi af Djurs Mad.

Helt ok

Mads Nikolajsen fra SF er kritisk over for Henrik Holmsted Pedersens ageren i sagen.

"SF fandt madsamarbejdet med Randers Kommune helt ok. Jeg forstår ikke Henrik Holmsted Pedersen og Enhedslistens korstog imod, at kommuner samarbejder og kan levere til hinanden efter godkendte aftaler. Da samarbejdet med Syddjurs Kommune i det kommunale madhus blev opgivet, var samarbejde med Randers Kommune helt ok, også i følge tilsynsmyndigheden. Vi så også gerne samarbejde med Randers Sygehus og deres berømte økologiske køkken om madleverance, men det var ikke aktuelt," siger Mads Nikolajsen.

Han fortæller, at man bruger advokat i Norddjurs kamp for at få anerkendt kommunens løsning.

Vil vinde - ikke tabe

"Det er ok at kommunens advokat arbejder uden at modparten - et privat madhus - skal havde indsigt i alle sin modparts overvejelser. Vi kæmper for at vinde vores sag, ikke for at tabe. Jeg ser gerne at vi mere bruger lokal advokat - og alle mulige andre ydelser - men vi skal også have en advokat, der kender det helt specielle område. Det er meget usædvanligt, at en minister underkender sit eget tilsyn - som her," siger Mads Nikolajsen.

Helt uenig

Den konservative Benny Hammer er helt uenig.

"Det her er en irriterende sag, som har været træls at have med at gøre lige fra dag et. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke har været valgt en højere grad af åbenhed - og at sagen allerede nu havde været i Voksen og Plejeudvalget - og senere i kommunalbestyrelsen. Hvorfor dog pakke tingene væk i stedet for at få dem på bordet i al offentlighed," spørger han.

Han mener, at det eneste rigtige er at sende madopgaven i udbud i en åben proces.

"Jeg kan godt se, at det ender med endnu en advokatregning af de store fra Bech-Bruun, og jeg forstår til fulde vreden fra Det Danske Madhus. Det skal da ikke være Bech-Bruun, der skal afgøre, hvordan vi som kommune giver aktindsigt, for så er vi ude på et skråplan. Jeg håber ikke, at det hele er begrundet i, at nogle mener, at det kun er i det offentlige, der kan laves ordentlig ældremad. Den opgave kan lige så godt klares af en privat leverandør," mener Benny Hammer.