Divisionshåndbold: Sikker sejr til Nørre Djurs HK inden topgyser

Nørre Djurs HK vandt uden besvær den udsatte kamp mod Aalestrup IF med 37-21 og er klar til det vitale topopgør mod Mors-Thy Håndbold på lørdag.

Artiklens øverste billede
Nørre Djurs HK’s bagspillere med fra venstre Mathias Juel Kristensen, Mike Paulsen, Rasmus Secher Eldrup, Frederik Langhoff Olesen og Nicolaj Danefeld Hansen har været godt skydende i storsejre i holdets tre første kampe i det nye år. Frederik Langhoff Olesen blev topscorer med 7 mål i lørdagens sejr på 37-21 over Aalestrup IF. Foto: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa            

Det var på flere måde stilhed før stormen, da Nørre Djurs HK lørdag eftermiddag hjemme i Glesborg tog imod Aalestrup IF i herrernes 2. division. Stormen Malik havde nemlig ikke for alvor nået Djurslands nordkyst endnu, men samtidig blev kampen mod Aalestrup IF en ’walk over’ for Nørre Djurs HK og noget helt andet end det stormvejr, som venter holdet i mødet med rivalerne fra Mors-Thy Håndbold næste lørdag eftermiddag i Sparekassen Thy Arena i Nykøbing Mors. Nørre Djurs HK skal nemlig helst have en sejr med hjem fra mødet med ligareserverne fra Mols-Thy Håndbold, hvis der skal holdes liv i drømmene om en oprykning til 1. division i denne sæson. Mors-Thy Håndbold har kun tabt en kamp i denne sæson og duellerer knivskarpt med Nørre Djurs HK i den meget jævnbyrdige top 4 i 2. divisions pulje 1.

»Vi skal ganske enkelt vinde vores kampe i foråret for at holde os inde i oprykningsstriden. Nu har vi i januar vundet vores tre første kampe meget sikkert, men nu venter der hård modstand mod først Mols-Thy Håndbold og senere den udsatte kamp mod topholdet Hjallerup IF,« siger Nørre Djurs HK’s cheftræner Jan Mathiesen.

Nu har vi vundet de første tre kampe i år og vist godt spil. Nu kommer vi til at møde topholdene, og lørdag skal vi stå den første prøve. Vi skal vinde alle vores kampe. Det er en stor opgave som venter os.

Jan Mathiesen

Højt tempo fra start

Hjemmekampen mod Aalestrup IF blev en kamp, som Nørre Djurs HK dominerede fra start til slut.

»Aalestrup IF havde torsdag aften vundet den for dem vigtige kamp i bundstriden mod Elitesport Vendsyssel, så de stillede med kun ni mand i truppen mod os. De spiller en anden slags håndbold og forsøger at trække tempoet ud af kampen. Men vi havde fokus på at være klare og holde vores tempo og være effektive, så vi kørte på fra start. De scorede lidt for meget, da de gik fra 11-5 til 15-9 i 1. halvleg, men så strammede vores målmand Magnus Møller Sørensen grebet og vi gik til pause foran 17-11,« siger Jan Mathiesen.

I 2. halvleg fortsatte Nørre Djurs HK med ekspresfart og var Aalestrup IF overlegne i alle spillets faser. 20 scoringer røg ind på Nørre Djurs HK’s konto, mens gæsterne fra Aalestrup kun nettede ti gange bag Nørre Djurs HK’s nye målmand Niels Guldborg. Den tidligere ligamålmand med en fortid i blandt andet Aarhus Håndbold og Skanderborg træder ind på holdet i stedet for anfører Kevin Fisker, som er blevet korsbåndsskadet og må se en operation og en lang genoptræning i øjnene.

»Vi havde helt styr på kampen. Der var spilletid til alle spillere og alle fik også tid på bænken,« siger Jan Mathiesen.

Stor opgave venter

Frederik Langhoff Olesen blev topscorer med 7 rene mål. Der var igen gang i målmaskinen i kontra- og fløjspillet, og de to fløjspillere Simon Baun Eriksen og Martin Frandsen scorede hver 6 mål, mens Martin ’ Bondemanden’ Jensen scorede 4 mål. Der blev ikke dømt straffekast til Nørre Djurs HK, så holdets straffekastskytte Nicolaj Danefeld Hansen scorede 5 rene mål i kampen. Den sædvanligvis målfarlige playmaker Mike Paulsen blev kun noteret for et enkelt mål, men leverede til gengæld 8 assists til sine medspillere. Holdets unge målmand Magnus Møller-Sørensen har fået et stort ansvar efter Kevin Fiskers skade, men er steppet op og har leveret flotte præstationer i målet. I kampen mod Aalestrup IF var der dog også pænt med spilletid til hans nye målmandsmakker Niels Guldborg.

Lørdag går turen til Mors og mødet med top 4-rivalerne fra Mors-Thy Håndbold. Kampen spilles i Sparekassen Thy Arena i Nykøbing kl. 12.30.

»Nu har vi vundet de første tre kampe i år og vist godt spil. Nu kommer vi til at møde topholdene, og lørdag skal vi stå den første prøve. Vi skal vinde alle vores kampe. Det er en stor opgave som venter os,« slutter Jan Mathiesen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.