Vandet har let ved at stå højt i Grenaa og omegn. Nu skal der udarbejdes konkrete projekter for at imødekomme fremtidens vejr.

Oversvømmelse på Norddjurs Friskole. Til Juni skal være vært for en musik- og teaterfestival, hvor 2000 børn skal overnatte i telte. Men der er oversvømmet, hvor de skal overnatte - og selvom der stadig er lang tid til festivalen, er skolen bekymret for, om pladsen kan nå at blive tør og klar til gæsterne. Foto: Joachim Ladefoged Arkivfoto: Joachim Ladefoged, Ritzau Scanpix

Klimasikring:

Nu skal vandet holdes fra døren i Grenaa

Det er afgørende for hele Norddjurs, at klimasikringen mod fremtidens vejr starter i kommunens største by, mener politiker

Af
Simon Carlson

Grenaa På et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde før påske besluttede kommunalbestyrelsen at søge Realdania om en million kroner til at igangsætte klimasikringen af kommunen. I første omgang med særligt henblik på Grenaa.

I 2017 udarbejdede Realdania og Cowi en rapport over danske kystbyers udfordringer med havvandsstigning og stormflod.

Heri fremgår det, at Grenaa er landets næstmest udsatte kystby, når man regner på omkostninger forbundet med oversvømmelser. Det er kun hovedstaden, der er mere udsat.

Den ansøgte million kroner, som Norddjurs Kommune har ansøgt Realdania om, skal i første omgang benyttes til konsulentarbejde for at finde frem til de rigtige steder at sætte ind over for fremtidens vejr og medfølgende vandmasser.

Den fremgangsmåde giver god mening, vurderer Aleksander Myrhøj (SF), som er en del af den politiske styregruppe, der arbejder med klimasikringsprojekterne.

"Det er jo noget der arbejde med nærmest siden Norddjurs Kommune startede, uden man rigtig er lykkedes med det. Tidligere har snakket gået på, om man skal have en sluse et eller andet sted. Derfor er den proces, vi er i gang med nu, rigtig spændende, for det handler om at få fundet den rigtige løsning. Vi vil gerne have skabt en proces, hvor man får lavet noget, der er så godt, at det rent faktisk bliver til virkelighed," siger Aleksander Myrhøj.

Vigtigt samspil

I processen indgår også Grenaa Havn og AquaDjurs. Ifølge Aleksander Myrhøj giver netop det samspil mellem kommune, havn og spildevand grobund for, at der kan findes løsninger, der holder til fremtiden.

"Det handler rigtig meget om at få lavet noget, der ikke skaber problemer andre steder. Jeg kan for eksempel sagtens finde en løsning, der leder vand væk fra min have, men det nytter ikke noget, hvis det ender hos naboen. Vi har allerede haft hændelser, hvor kaj-arealerne på havnen har været kraftigt oversvømmet, og her sidder blandt andet AquaDjurs og regner på, hvor overfladevandet løber hen. De har et kæmpe dataarbejde, som de alligevel laver for at dimensionere kloaksystemerne til fremtiden, og derfor giver det rigtig god mening, at vi på den måde arbejder på tværs for at finde løsninger," vurderer Aleksander Myrhøj.

Grenaa er afgørende

Ud over Grenaa er der også risikoområder med særligt fokus i Allingåbro, Bønnerup Havn og Gjerrild Nordstrand.

Det er i virkeligheden ret vanvittigt, at Grenaa ligger nummer to på listen over områder, hvor der vil være de største økonomiske tab. Det er jo bare en by med 15.000 indbyggere. Aleksander Myrhøj (SF)

Med udgangspunkt i førnævnte rapport fra Realdania og Cowi er det imidlertid vigtigt for hele kommunen, at blikket i første omgang lægges fast på Grenaa, mener Aleksander Myrhøj.

"Det bliver et stort projekt, og hvis man kommer ude for Grenaa, kan jeg godt se, at man kan tænke, at der bliver brugt mange penge på klimasikring, men det er bare fuldstændig afgørende for hele kommunen, at klimasikringen sker her først, siger han og uddyber:

"Det er i virkeligheden ret vanvittigt, at Grenaa ligger nummer to på listen over områder, hvor der vil være de største økonomiske tab. Det er jo bare en by med 15.000 indbyggere, men det skyldes blandt andet, at der er meget industri på havnen. Hvis de først lukker ned, så stiger den økonomiske belastning relativt hurtigt, og sker der oversvømmelser på parkeringspladsen, hvor lastbiler venter på færgen stiger omkostningerne yderligere. Det vil skabe en dominoeffekt, som spreder sig til hele kommunen," lyder det fra Aleksander Myrhøj.

Hvis Norddjurs Kommune får støtte fra Realdania, afsættes der en halv million kroner i hvert af de kommende to år til arbejdet med klimasikringen.

Der er endnu ingen endelig deadline for, hvornår et færdigt klimasikringsprojekt skal stå klar.

Fakta

Byer og stigende havvand

Realdania og Kystdirektoratet har med en pulje på 10 millioner kroner besluttet at styrke indsatsen mod havvandsstigninger og stormflod.

Partnerskabet støtter udviklingen og realiseringen af en række projekter med bud på løsninger, der kan forene behovet for beskyttelse mod havvand med behov for ændret arealanvendelse, udvikling af byerne og de kvaliteter der er forbundet med nærhed til vandet.

Der kan maksimalt gives 1,5 millioner kroner til et projekt. Kommunerne forventes at bidrage med minimum 50 procent i medfinansiering.

Kilde: Realdania

Publiceret 05 April 2021 11:22