Liebhaver-ejendommen Bollegård mellem Hevring og Vivild blev i sommer sat til salg. Nu har den fået ny ejer. Arkivfoto

Liebhaver-ejendommen Bollegård mellem Hevring og Vivild blev i sommer sat til salg. Nu har den fået ny ejer. Arkivfoto

Lokalt liebhavervilla er afsat: Bollegård har fundet en køber

Af
Simon Carlson

I sommeren 2020 blev ejendommen 'Bollegård' imellem Hevring og Vivild sat til salg.

Ejendommen, der rummer godt 500 kvadratmeter bolig, blev udbudt til salg som liebhavervilla til en pris på 3,9 millioner kroner, og nu har Bollegård fundet sin køber.

Det er presserådgiver Rune Langhoff, som bliver den nye ejer af ejendommen. Det skriver han selv på sin Facebookside.

"Jeg har købt det vildeste hus i Jylland! Sammen med Maiken, Jesper, Maria og Saskia og forhåbentlig en masse andre satser vi på at gøre Enkesædet Bollegård (ja, det hedder det sgu) til det bedste sted på Djursland med plads til bed and breakfast, konferencer, fester og økologisk æbleplantage. Glæder mig helt ustyrligt!," skriver Rune Langhoff.

Han arbejder til daglig som presserådgiver for folketingsmedlem Sikandar Siddique, som i 2019 blev valgt til Folketinget for Alternativet. Han er siden blevet løsgænger.

I den kommende udgave af Lokalavisen kan du læse mere om den nye ejers planer for Bollegård.

Publiceret 13 March 2021 14:34