Rosmus Skole er topscorer over elever, som til dagligt bor i Syddjurs Kommune. Her går i øjeblikket 177 elever fra den nordlige del af Djursland. De ekstra penge, som Syddjurs Kommune får ind for elever fra nabokommunen går til forbedring af kvaliteten i folkeskolerne.

Rosmus Skole er topscorer over elever, som til dagligt bor i Syddjurs Kommune. Her går i øjeblikket 177 elever fra den nordlige del af Djursland. De ekstra penge, som Syddjurs Kommune får ind for elever fra nabokommunen går til forbedring af kvaliteten i folkeskolerne. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/ Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Udvalgsmedlemmer om elevflugt: Udviklingen skal vendes nu

Af
Simon Carlson

Norddjurs I sidste uge bragte Lokalavisen historien om, at antallet af børn med bopæl i Norddjurs, der vælger at gå i skole i Syddjurs, er i fortsat stigning.

244 børn krydser dagligt kommunegrænsen mod syd, mens blot 47 børn tager den anden vej.

Lokalavisen har bedt politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget om at forholde sig til tre spørgsmål vedrørende den aktuelle situation.

Udvalgsformand Mads Nikolajsen er ikke blandt de adspurgte i denne sammenhæng, da han indgik uddybende med sine synspunkter i den forrige artikel.

Tre af af udvalgets seks adspurgte medlemmer har valgt at svare på nedenstående spørgsmål:

1: Hvad skal der i din optik gøres for at få stoppet stigningen af skoleelever bosat i Norddjurs, som fravælger Norddjurs Kommunes skoletilbud?

2: Hvad tænker du i dag om beslutningen om at lukke Mølleskolen og overbygningen i Ørum, når du ser på den aktuelle tilstand af elever, som går i skole i Syddjurs?

3: Hvad betyder det i din optik for Norddjurs Kommunes fremtid, hvis strømmen af skoleelever der fravælger skoler i Norddjurs ikke stoppes?

Fritz Birk Sørensen (Socialdemokratiet)

1.Der skal skabes ro omkring vores skoler og meldes klart ud fra alle i kommunalbestyrelsen, der ønsker at være en del af et godt skoletilbud . Vores skoler er her for at blive, både geografisk og i kvaliteten af skoletilbuddet. Denne uro på skoleområdet er noget, der ligger langt tilbage, og nu er der igen valgår. Vi skal bevare vores skoler i nærområdet. Det forhindrer udflytning og tiltrækker i stedet nye børnefamilier.

2.Vi var tvungent af en dårlig økonomi til at foretage dette. Der var også faldende befolkningstal og derved færre børn. Det var ikke en nem beslutning, og noget vi godt kunne have været foruden, men som politikere er vi nødt til at handle. Der er sket meget siden med blandt andet udligningsreformen og en bedre økonomi. Jeg håber vi kan trække elever hjem igen og få vendt dette til noget positivt.

3.Det betyder rigtig meget i min optik at vi får det vendt. Vi skal have tilflytning til vores kommune. Kurven er ved at vende med bosætning i Norddjurs . Det skal også være et godt sted for erhvervslivet og iværksættere så vi også den vej tiltrækker børnefamilier til vores skoler, så jeg ser positivt på udviklingen for Norddjurs i fremtiden. Også blandt vores skoleelever

Ulf Harbo (Enhedslisten)

1. Det er svært at gøre skaden god igen når man først har lukket et velfungerende lokal skoletilbud og der er ingen nemme løsninger når det drejer sig om at gøre kvaliteten af vores folkeskole bedre og genskabe den bristede tillid til politikerne i Norddjurs kommune. Vejen frem er lang og kræver blandt andet, at skolerne bliver selvstændige enheder med egen overbygning i stedet for, at man har en masse fødeskoler til to kæmpe overbygningsskoler i Auning og Grenå.

Første skridt er taget med at Glesborg skole lige så stille får en overbygning igen og vi ser allerede flere børn på den skole. Det kunne være man kunne få mere opbakning til skolen i Trustrup Lyngby, hvis man også der lavede en overbygning igen for et samlet skoletilbud fra 0. til 9. klasse er utroligt vigtigt for rigtig mange børn og forældre.

Det har vist sig at gentagne besparelser på skolerne og alt for meget utidig politisk indblanding i skolernes skolehverdag kun har gjort vores skoler dårligere så jeg mener også det er vigtigt, at vi som politikere ikke blander os for meget, i hvordan den enkelte skole vælger at lave den bedste skole. Det har der heldigvis i denne periode har været enighed om, så vi har undgået store topstyrede tiltag som synlig læring og overdrevet mange nationale test.

2. Det var som frygtet og forudset af både borgere og Enhedslisten en meget dårlig og dyr beslutning for vores kommune og vores børn.

Han henviser herefter til en udtalelse han gav her i avisen i 2018 i forbindelse med skolelukningerne.

"Den nye skolestruktur er simpelthen en uholdbar løsning, der kun kommer til at holde ganske få år, fordi den er ikke bæredygtig. Man laver nogle meget, meget voldsomme indgreb i både børn og forældre og læreres liv, ved at samle skoler og klasseoptimere på tværs af de skoler, der i nogle tilfælde ligger 10 kilometer fra hinanden. Der er ingen andre kommuner, der klasseoptimerer på den måde, vi har tænkt os at gøre, så det er jo et kæmpe eksperiment, som de fleste synes er hul i hovedet, men det er ligesom om, at løbet er kørt, og man ikke kan lave om nu, fordi man er så langt henne i processen. Man begynder at udhule de skoler der er, og så begynder eleverne at vælge friskoler i stedet for. Det er en langsom kvælning af skolerne. Vi skal have en mangfoldig skole, hvor man har muligheder inden for en vis radius. Også til et helt samlet skoleforløb."

3. Det vil betyde færre børn og færre lærere i Norddjurs kommunes skoler, hvilket oven i vores faldende børnetal gør det endnu sværere at skabe ro og øget kvalitet på vores skoler.

Allan Gjersbøl Jørgensen (Socialdemokratiet)

1. Der skal ro på! Vi skal erkende, at vi tværpolitisk ikke ønsker lukninger, men vil have og betale en decentral skolestruktur og derfor skal især den borgerlige side af salen stoppe med at råbe “ulven kommer...” og skabe utryghed, såfremt man forinden ikke har skabt en anden politisk vilje eller et blåt flertal “der kan tage fat og udvise mod” som de ofte udtrykker det. Dertil skal vores skoler - både ledelse og de konkrete undervisere - fortsætte med at fortælle de gode historier om, hvordan vi eksempelvis i modsætning til Syddjurs ikke fulgte strømmen og genåbnende folkeskolerne tidligt og i hast 15. april 2020, men ventede til 20. april og sikrede en særlig tryghed for vores børneforældre. Vi er godt i gang, men der er plads til forbedring for alle omkring skolens liv til, at fortælle og huske de små gode historier, hvad enten det var timet og tilrettelagt hjemmeskole, nyrenoveret skolegård eller daglige tryghedsskabende informationer via Aula, hvor en lærer går dén ekstra meter. Her kan vi lade os inspirere af alle Danmarks privatskoler, som er ekstremt dygtige til at fortælle om dét, de gør. Stort og småt.

2. Beslutningen om at lukke Mølleskolen var forkert. Det mente jeg dengang i 2018 og det mener jeg i dag. Jeg havde i processen dengang tæt dialog med Christian Breinholdt, formanden for skolebestyrelsen, og vi jublede sammen, da vinden vendte væk fra Mølleskolen, og vi var triste sammen, da pilen endegyldigt pegede på Mølleskolen. Hvad angår Ørum, så synes jeg, at en bumlet proces er endt godt, hvor vi nu har et område i kommunen med en folkeskole fra 0.-9. klasse og forskellige andre private valgmuligheder. Her håber jeg, at det netop kan medvirke til, at småbørnsforældre vil bosætte sig i det område også, så den interesse vi oplever i Auning spreder sig.

3. Hvis det bliver en naturlighed og ikke blot en reaktion fra konkrete ærgerlige og demonstrerende forældre vil det medvirke til en usand historie om, at skolerne i Syddjurs er af bedre kvalitet, imens man lukker øjnene for eksempelvis antallet af elever per klasse. På det længere sigte kan den forkerte beslutning om, at lukke navnlig Mølleskolen betyde, at unge fra Mølleskoleområdet, inklusiv Grenaa, får en prægning om, at tage deres ungdomsuddannelse i eksempelvis Rønde, hvilket heller ikke styrker vores ungdomsuddannelser i Grenaa samt de arbejdspladser og den type jobs, der medfølger dét, at en by eller kommune har ungdomsuddannelser som en slags vartegn.

Publiceret 11 March 2021 11:47