Rosmus Skole er topscorer over elever, som til dagligt bor i Syddjurs Kommune. Her går i øjeblikket 177 elever fra den nordlige del af Djursland. De ekstra penge, som Syddjurs Kommune får ind for elever fra nabokommunen går til forbedring af kvaliteten i folkeskolerne.

Rosmus Skole er topscorer over elever, som til dagligt bor i Syddjurs Kommune. Her går i øjeblikket 177 elever fra den nordlige del af Djursland. De ekstra penge, som Syddjurs Kommune får ind for elever fra nabokommunen går til forbedring af kvaliteten i folkeskolerne. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/ Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Fra Nord til Syd:

Eleverne fortsætter med at forsvinde over kommunegrænsen. Det samme gør pengene

Det er endnu ikke lykkedes at sætte en prop i strømmen af skoleelever, der fravælger skoler i Norddjurs. Det betyder en årlig regning på 20 millioner kroner fra naboerne i Syddjurs

Af
Simon Carlson

Djursland Det var i 2019, såret for alvor sprang op. I årene forinden var antallet af skoleelever fra Norddjurs Kommune, som dagligt tog turen over kommunegrænsen til en skole i Syddjurs Kommune moderat faldende.

I 2016 var antallet på 135 skoleelever. I 2018 var tallet nede på 124 skoleelever, men i slutningen af året besluttede kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune at lukke overbygningen på Ørum Skole og Mølleskolen i Ålsø lukkede helt.

Til skoleåret 2019/2020 eksploderede tallet, da yderligere knap 100 skolelever fravalgte en skole i Norddjurs, og 218 elever nu i stedet benyttede sig af et af naboens tilbud.

Blødningen var begyndt.

20 millioner til naboen

I tiden siden skolelukningerne har meldingen fra politisk side været, at det er tid til at få ro på skoleområdet. Det er dog langt fra lykkedes at opfylde den ambition. Tværtimod.

Senest flyttede 17 elever fra den nu lukkede Djursland Lilleskole i Homå til Rosmus Skole fremfor at vælge for eksempel Toubroskolen i Trustrup, og Syddjurs Kommune står dermed nu for undervisningen af hele 244 elever, som har bopæl i Norddjurs.

Udviklingen i antallet af elever fra Norddjurs Kommune, der går i skole i Syddjurs har været i konstant stigning siden 2019.

Udviklingen i antallet af elever fra Norddjurs Kommune, der går i skole i Syddjurs har været i konstant stigning siden 2019.

Til sammenligning går der ifølge Syddjurs Kommune i øjeblikket 47 børn bosiddende i Syddjurs på en af Norddjurs Kommunes folkeskoler.

Og det er ikke kun skoleelever, der siver ud af Norddjurs.

Når et barn går i folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, følger pengene populært sagt barnet. Det betyder, at der sker en afregning imellem de to kommuner. Den foregår efter takster, fastsat af Kommunernes Landsforening, og den takst er i 2021 ifølge Norddjurs Kommune på 204 kroner om dagen per barn om året.

Norddjurs Kommunes bruttoudgift i 2021 for de mange børn som dagligt går i skole i Syddjurs Kommune er således på 18.168.240 kroner.

Vi driver vel mere eller mindre en halv folkeskole af de større i Syddjurs Kommune nu, og vi har kæmpet med skadevirkningerne af, at vi var tvunget til at gøre noget af økonomiske grunde. Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune

Hertil kommer en udgift til elever, som går i SFO i Syddjurs Kommune. Den var i 2020 på 1.875.577 kroner.

Det løber op i en årlig regning fra nabokommunen på 20.043.817 kroner.

Ærgerlig regning

Tal i den størrelse er ikke ligefrem nogle, der fra politisk side bliver set synderligt imponeret på.

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Mads Nikolajsen (SF) anerkender således, at Norddjurs Kommune er endt med en stor udgift, som han gerne ville være foruden.

"Det er store tal. Reelt kan man næsten sige, at Mølleskolen flyttede til Rosmus, og det er da ærgerligt, for vi vil hellere bruge penge på skolegangen i Norddjurs, men sådan er det. Vi kan ikke lave om på de nuværende tal, og vi må betale den regning," konstaterer Mads Nikolajsen.

Driver halv folkeskole i Syddjurs

SF stod sammen med Enhedslisten, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance uden for det budgetforlig, der satte Mølleskolens lukning i spil. Flertallet blev udgjort af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Udviklingen i den regning, som Norddjurs modtager fra naboerne i syd stiger i takt med elevtallet. Siden sidste år er udgiften således steget med 1.607.472 kroner.

Udviklingen i den regning, som Norddjurs modtager fra naboerne i syd stiger i takt med elevtallet. Siden sidste år er udgiften således steget med 1.607.472 kroner.

Selv om borgmester Jan Petersen (S) noterer, at det store ryk af elever, som i år er flyttet over kommunegrænsen skyldes konkursen på den private grundskole Djursland Lilleskole, ærgrer han sig over, at udviklingen i elevstrømmen endnu ikke er vendt.

"Vi driver vel mere eller mindre en halv folkeskole af de større i Syddjurs Kommune nu, og vi har kæmpet med skadevirkningerne af, at vi var tvunget til at gøre noget af økonomiske grunde. Det var ikke noget særligt vellykket projekt rent økonomisk. Det vil jeg gerne vedstå uden diskussion. Men man kan ikke have fuldstændig sikkerhed for, hvordan en politisk beslutning bliver modtaget. Vi sagde dengang, at forudsætningerne var usikre, men vi havde ikke noget bedre grundlag at gøre det på," konstaterer Jan Petersen.

Ingen helskindet ud

Han henviser til, at en skolelukning i 2018 skulle træffes imellem Mølleskolen og Toubroskolen, fordi Norddjurs Kommune i foråret 2018 pludselig stod med et stort hul i kommunekassen, som skulle lukkes med store besparelser i kommunens tilbud.

"Vi kan jo ikke rulle historien tilbage og se, hvad der var sket hvis vi havde lukket Toubroskolen. Jeg er helt på bølgelængde med, at der er nogen, der nu kan sige, at vi bare kunne have hørt efter, hvad de sagde dengang. Ja, det kunne vi, men så havde vi stået med en anden situation med Toubroskolen. Konklusionen er, at ingen kommer helskindet ud af at påvirke eller lukke en skole. Der er altid noget, der ikke passer i regnestykket bagefter," siger borgmesteren.

Selv om Jan Petersen erkender, at han helst så børn fra Norddjurs gå på kommunens egne skoler, så mener han ikke, at der er grund til voldsomme bekymringstanker på kommunens vegne i den nuværende situation.

"Der vil altid være et eller andet, der foregår på tværs af kommunegrænser. Det er er også derfor, der findes spilleregler for, hvordan man betaler, så nu skal man lade være med at gøre det til en katastrofe. Jeg går ud fra, at de børn får en god skolegang. De bor i Norddjurs og går i skole i Syddjurs, og for manges vedkommende ligger det tættere på deres bopæl end Grenaa, så hvis der ikke var kommunegrænser, havde vi slet ikke nogen diskussion. Jeg vil ikke underkende historien, men vi hverken kan, vil eller skal tvinge forældrene til at fortsætte med bestemte skolevalg," fastslår Jan Petersen.

Langt sejt træk

Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen og Børne- og Ungdomsudvalget Ulf Harbo har ikke noget imod at understrege, at han allerede i 2018 sagde, at skolelukningerne var en uholdbar løsning for fremtiden i Norddjurs Kommune. Han påpegede dengang her i avisen, at de i værste fald kunne føre til en "langsom kvælning af skolerne."

Der er ingen nemme løsninger når det drejer sig om at gøre kvaliteten af vores folkeskole bedre og genskabe den bristede tillid til politikerne i Norddjurs Kommune. Ulf Harbo (EL), medlem af Børne- og Ungdomsudvalget

I dag vurderer han, at det kræver et langt, sejt træk at genetablere borgernes tillid til skoleområdet i Norddjurs.

"Det var som frygtet og forudset af både borgere og Enhedslisten en meget dårlig og dyr beslutning for vores kommune og vores børn. Det er svært at gøre skaden god igen, når man først har lukket et velfungerende lokalt skoletilbud, og der er ingen nemme løsninger når det drejer sig om at gøre kvaliteten af vores folkeskole bedre og genskabe den bristede tillid til politikerne i Norddjurs Kommune. Vejen frem er lang og kræver blandt andet, at skolerne bliver selvstændige enheder med egen overbygning i stedet for, at man har en masse fødeskoler til to kæmpe overbygningsskoler i Auning og Grenaa. Første skridt er taget med, at Glesborg Skole lige så stille får en overbygning igen, og vi ser allerede flere børn på den skole," bemærker Ulf Harbo.

Et vendepunkt?

Netop skolen i Glesborg kan være med til at skabe et vendepunkt for elevflugten ud af Norddjurs Kommune. Sådan lyder vurderingen fra flere sider, efter det i efteråret 2020 blev besluttet at etablere overbygning på Glesborg Skole.

Siden da har der været stor tilmelding til den 0. klasse, som starter i skolen til august.

Beslutningen om at lukke Mølleskolen var forkert. Det mente jeg dengang i 2018 og det mener jeg i dag. Allan Gjersbøl Jørgensen (S), medlem af Børne- og Ungdomsudvalget

Næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget Allan Gjersbøl Jørgensen (S) vurderer således, at den nye overbygning kan være med til at markere enden på den reaktion, som kom ud af lukningerne af Mølleskolen og Ørum Skole.

"Beslutningen om at lukke Mølleskolen var forkert. Det mente jeg dengang i 2018 og det mener jeg i dag. Hvad angår Ørum, så synes jeg, at en bumlet proces er endt godt, hvor vi nu har et område i kommunen med en folkeskole fra 0.-9. Klasse og forskellige andre private valgmuligheder. Her håber jeg, at det netop kan medvirke til, at småbørnsforældre også vil bosætte sig i det område, så den interesse vi oplever i Auning spreder sig," siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Kvalitet og lytning

Den vurdering deler han med sin formand i udvalget Mads Nikolajsen.

"Vi skal koncentrere os om at få forbedret kvaliteten på vores egne skoler, og fremadrettet skal vi lytte til forældrene og vores personale. De nuværende tal og tallene for Rosmus Skole, dem kan vi jo ikke ændre nu, men vi har vendt udviklingen et enkelt sted, i Område Midt, hvor vi ser en fin søgning til 0. klasse i Glesborg. Det er et eksempel på, det er ved at vende, fordi vi gør nogle ting, der genskaber tilliden. Det har givet et positiv resultat, så det vil jeg betragte som et vendepunkt," lyder det fra Mads Nikolajsen.

Disclaimer: De nævnte tal i denne artikel er bruttoudgifter. Det vil sige, at den reelle udgift, som Norddjurs Kommune har til de elever, der går i skole i Syddjurs Kommune, er mindre, idet Norddjurs Kommune ikke længere har udgiften til den enkelte skoleelev i hjemkommunen. Denne nettoudgift ville Lokalavisen gerne præsentere for at give det mest retvisende billede af den aktuelle situation, men trods gentagne henvendelser, er det ikke lykkedes at fremskaffe tallene fra Norddjurs Kommune inden redaktionens deadline.

Publiceret 10 March 2021 06:00