Så er Region Midtjylland klar til at vaccinere igen. Uge 6 går det løs. På Djursland i Grenaa Idrætscenter og Rønde Idrætscenter. Arkivfoto

Så er Region Midtjylland klar til at vaccinere igen. Uge 6 går det løs. På Djursland i Grenaa Idrætscenter og Rønde Idrætscenter. Arkivfoto Ritzau Scanpix

Covid-19: "Den store vaccinationsopgave er tilbage på sporet"

Region Midtjylland modtager torsdag cirka 13.400 doser vaccine mod Covid-19

Af
Lars Norman Thomsen

Så er Region Midtjylland klar til at sætte fut under vaccinationerne igen.

Regionen modtager cirka 11.700 doser Pfizer-vaccine og cirka 1.700 doser Moderna-vaccine mod Covid-19 torsdag i uge 5.

Vaccinerne skal bruges på at vaccinere borgere på +85 år, der ikke allerede har fået vaccinen - det, der hedder målgruppe 3 i prioriteringsplanen. Desuden skal doserne bruges på at re-vaccinere borgere og ansatte fra region, praksis og kommuner.

"Den store vaccinationsopgave er tilbage på sporet. Jeg glæder mig over, at vi kan tage hul på vaccination af borgere over 85-årige og fortsætte med re-vaccinationer," udtaler regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Vaccinationerne vil foregå på faste og midlertidige vaccinationscentre og på hospitaler.

Rønde og Grenaa

Region Midtjylland har oprettet syv vaccinationscentre, hvor borgere kan blve vaccineret mod COVID-19, når de er inviteret eller visisteret til vaccination.

Endvidere er der oprettet en række midlertidige vaccinationssteder - herunder på Djursland, hvor Grenaa Idrætscenter og Rønde Idrætscenter er upeget.

To vacciner i brug

Region Midtjylland vil med ugens leverancer fremover benytte vacciner fra Pfizer og Moderna. Begge vacciner har en effekt på mindst 94 procent og er godkendt til borgere over 18 år.

Man kan ikke selv vælge, hvilken vaccine man får.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at vaccinen fra Moderna skal gives til borgere på +85 år. Re-vaccination af borgere, der har fået 1. vaccination, samt på ny-vaccination af borgere, der er inviteret til vaccination, vil ske med vaccine fra Pfizer.

Regeringen har besluttet at afsætte 102 mio. kr. til et nyt dansk studie, der i de kommende to år skal følge COVID-19-vaccinernes effekt samt de bivirkninger, der måtte være ved de forskellige vacciner.

Fakta

  • Region Midtjylland modtager torsdag 4. februar ca. 13.400 doser vaccine mod Covid-19
  • Heraf er ca. 11.700 doser Pfizer-vaccine og ca. 1.700 doser Moderna-vaccine
  • Region Midtjylland vil fra uge 6 vaccinere borgere i målgruppen +85 år
  • Samt fortsat re-vaccinere:
  • 1. borgere på +65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp
  • 2. borgere der risikerer alvorligt forløb med Covid-19
  • 3. udvalgte ansatte fra region og kommuner
  • Vaccinen fra Moderna skal ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes borgere i gruppen +85 år (målgruppe 3)
  • 22.260 borgere i Region Midtjylland tilhører gruppen af +85-årige, der endnu ikke er vaccineret. De ældste borgere i gruppen inviteres til vaccination først
  • Inviterede borgere skal booke tid til vaccination. Hvordan står i den invitation, de modtagere i e-boks (eller som brev, hvis de er fritaget for digital-post)
  • Myndighedernes coronahotline på tlf: 7020 0233 svarer på generelle spørgsmål om vaccination mod COVID-19 

Publiceret 04 February 2021 20:00