Britt Bager lytter til sin kredsbestyrelsesformand Mogens Høeg Hørning, da hun på et opstillingsmøde i Rønde Idrætscenter i efteråret 2015 blev valgt til Djurskredsens kandidat. Nu har også Mogens Høeg Hørning forladt Venstre. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Britt Bager lytter til sin kredsbestyrelsesformand Mogens Høeg Hørning, da hun på et opstillingsmøde i Rønde Idrætscenter i efteråret 2015 blev valgt til Djurskredsens kandidat. Nu har også Mogens Høeg Hørning forladt Venstre. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Venstre: Mogens Høeg Hørning har også meldt sig ud af partiet

Den forhenværende kredsformand og gårdejer i Ørsted er også blevet grundigt træt af balladen i Venstre. Partiets tre seneste kredsformænd på Djursland har meldt sig ud af Venstre

Af
Lars Norman Thomsen

POLITIK På Venstres noget antikverede hjemmeside i Syddjurs optræder Mogens Høeg Hørning fortsat som kredsformand for partiet på trods af, at han allerede før sommerferien 2020 meddelte sin afgang, og i oktober blev afløst af Arne Gynther.

Det griner gårdejeren fra Ørsted højlydt af i telefonen, mens han fortæller, hvorfor han ligesom sin efterfølger som kredsformand har meldt sig ud af Venstre.

"Jeg meldte mig ud 1. eller 2. januar her i det nye år, fordi jeg ikke længere kan med den ballade, der er i partiet, hvor der slet ikke bliver diskuteret politik," forklarer Mogens Høeg Hørning.

Han ved ikke, om det er for altid, at Venstre og han ikke har en historie sammen.

"Jeg har meddelt lokalforeningen, at jeg har brug for en pause, så må vi se, om jeg vender tilbage på et tidspunkt."

Ellemann skuffer

Den tidligere kredsformand siger, at han er blevet skuffet over Jakob Ellemann-Jensens måde at tackle formandshvervet på.

"Jeg anbefalede Jakob Ellemann-Jensen som formand, men han har skuffet mig hidtil. Kronen på værket var hans opførsel overfor Inger Støj-berg og anbefaling af en rigsretssag mod hende."

Mogens Høeg Hørning blev i marts 2016 valgt til ny kredsformand, da den daværende, Lars Christian Lauridsen, valgte at sige stop og helt cutte forbindelsen til Venstre.

Et bevis på, at det tilsyneladende er blevet reglen, at kredsformænd hos Venstre på Djursland forlader partiet.

Publiceret 20 January 2021 15:00