Britt Bagers nej skyldes udelukkende, at hun ikke tror på, at der kød nok på sagen til at fælde Inger Støjberg i en rigsretssag. Arkivfoto

Britt Bagers nej skyldes udelukkende, at hun ikke tror på, at der kød nok på sagen til at fælde Inger Støjberg i en rigsretssag. Arkivfoto

Rigsretssag: Britt Bager stemte nej af juridiske årsager

Venstres lokale folketingsmedlem, som selv er uddannet jurist, vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse en rigsretssag mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg 

Af
Lars Norman Thomsen

POLITIK Det kører ikke for Venstre på Christiansborg i øjeblikket. Den nye formand Jacob Ellemann har svært ved at få fang, hans forgænger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kører sin egen politiske solokarriere og meldte sig ved årsskiftet ud af partiet, partiet rasler nedad rangstigen i meningsmålingerne, og nu skal tidligere udlændingeminister Inger Støjberg så 'nogle måneder i helvede' efter, at det torsdag stod klart, at der er det nødvendige flertal i Folketinget til at føre en rigsretssag.

I Venstres folketingsgruppe var der imidlertid ikke enighed om Inger Støjbergs skæbne. 31 folketingsmedlemmer stemte ja til en rigsretssag, ni stemte imod, heriblandt Inger Støjberg.

Også det lokale folketingsmedlem Britt Bager, der i Lars Løkke Rasmussens sidste statsministertid, var politisk ordfører for Venstre, stemte nej til at sende Støjberg i Rigsretten.

Årsagen bygger udelukkende på et juridisk jugement, fortæller Britt Bager, der selv har en uddannelse som jurist.

En rigsret er en domstol, der dømmer i sager, hvor ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse. Det er kun sket fem gange tidligere - sidst med Tamilsagen i 1990-1992, der fældede tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen, daværende formand for Folketinget, og som kølvand satte en stopper for mere end ti års borgerligt styre med statsminister Poul Schlüter ved rorpinden.

Det er Folketinget, der er anklagemyndighed i en rigsretssag, og som sådan er det hvert enkelt af de 179 folketingsmedlemmer, som må gøre op med sig selv, om der er basis for at føre en sag i rigsretten.

Ingen vindersag

"Jeg har lyttet meget til min partifælle Preben Bang-Henriksen, der selv er en anerkendt og fagligt meget respekteret advokat med erfaring fra 3-400 retssager," siger Britt Bager.

"Preben Bang-Henriksen tror ikke på, at anklagerne mod Inger Støjberg er stærke nok til, at de kan danne grundlag for en rigsretssag, og efter at have lyttet nu mange gange til hans argumenter og vejet mine egne op imod, er min konklusion den samme."

Britt Bager har naturligvis bemærket, at andre jurister mener det modsatte.

"Det er selvfølgelig ikke overraskende," siger Britt Bager.

"Folketinget rejser ikke en rigsretssag, hvis ikke Folketinget er sikre på, at det vil føre til en dom. Det handler jo netop ikke om at rense Inger Støjberg, men om, at der et grundlag, som gør mig sikker på, at sagen vil føre til domfældelse. Den sikkerhed har jeg ikke, og derfor stemte jeg nej."

- Hvorfor er andre i Venstres folketingsgruppe kommet til modsatte konklusion?

"Jeg tror, mange andre forhold end de juridiske, som har været mit eneste udgangspunkt, har spillet ind, politiske, følelsesmæssige og vel også Venstres klare holdning som et lov og orden parti."

"Vi havde en yderst saglig og grundig diskussion på gruppemødet, hvor ingen talte grimt til hinanden. Det klædte os på en dag, der var meget svær for Venstre."

FAKTA

Inger Støjberg sagen kort

  • Sagen, der nu fører til en rigsretssag, omhandler en instruks, som i februar 2016 blev udstedt af Udlændinge- og Integrationsministeriet med Inger Støjberg som minister. Den fik Udlændingestyrelsen til - i strid med loven - at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig. De såkaldte 'barnebrude'
  • Instruksen blev i 2017 betegnet som ulovlig af Folketingets Ombudsmand. En adskillelse ville kræve en individuel vurdering af hvert enkelt par
  • Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (Instrukskommissionen) blev nedsat 22. januar 2020
  • Siden nedsættelsen har kommissionen gennemsøgt ca. 4.820.000 filer og manuelt gennemgået ca. 429.000 sider indhentet fra relevante myndigheder og personer. Herudover har kommissionen foretaget afhøring af 42 personer
  • Instruksen om at adskille asylpar var ulovlig, konkluderede Undersøgelseskommissionen (Instrukskommissionen) i sin delberetning
  • Derudover blev det konkluderet, at Inger Støjberg blev advaret om ulovligheden, og at Folketinget efterfølgende blev vildledt om forløbet
  • Undersøgelseskommissionen har dog ikke fundet beviser for, at den daværende minister gav en direkte ordre om at bryde loven

Publiceret 14 January 2021 15:30