Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Overhaling gik galt: 47-årig mand sigtet for spritkørsel

Mandag klokken 22.15 skete der et færdselsuheld med to biler på Ulvedalsvej ved Thorsager.

Uheldet skete i forbindelse med en overhaling, hvor den overhalende bil kørte ind i siden på den anden bil. Ingen personer kom umiddelbart til skade ved sammenstødet, men den 47-årige mand, der overhalede, virkede påvirket af alkohol, oplyser Østjyllands Politi.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spritkørsel og fik taget en blodprøve, der skal vise, om han havde for meget alkohol i blodet til at køre. 

Den anden bilist var en 40-årig mand.

jr

Publiceret 05 January 2021 11:16