COVID-19: Tendensen er færre smittede på Djursland

Med smittetal på 19 i Norddjurs og 17 i Syddjurs de seneste syv dage, er der tegn på faldende incidens på Djursland

Af
Lars Norman Thomsen

Fredagens opgørelse klokken 14 fra Statens Seruminstitut viser 1.323 (1.183 onsdag) nye smittetilfælde de sidste 24 timer på landsplan.

Incidensen er antallet af nye smittetilfælde i befolkningen, og den måles ud fra, hvor mange tilfælde der er pr. 100.000 indbyggere. Er incidensen over 20, er bekymringsgrænsen overtrådt ifølge myndighederne.

17 (22 onsdag) Syddjurs borgere (incidens 39,6) er registreret smittet med Coronavirus de seneste 7 dage (20. - 27. november).

19 (22 onsdag) Norddjurs borgere (incidens 51,3) er registreret smittet.

I Syddjurs er 1.785 borgere (4.162 pr. 100.000 indbyggere) blevet testet i det seneste syv dage - positivprocenten er 0,95.

I Norddjurs er de tilsvarende tal 1.631 (4.407 pr. 100.000 indbyggere) og 1,16.

21.148 (incidens 49.305 pr. 100.000 indbyggere) borgere i Syddjurs er blevet testet til dato, siden det blev muligt i januar 2020.

I Norddjurs er tilsvarende 16.956 (incidens 45.812 pr. 100.000 indbyggere) borgere testet til dato.

227 (incidens 529,2) borgere i Syddjurs og 164 (incidens 443,1) i Norddjurs er blevet testet positive siden 27. januar 2020.

FAKTA

Indlagte med COVID-19 i regionen i alt: 42

Heraf indlagte på intensivafdelinger: 8

Aktuelt antal indlagte med COVID-19 på:

  • Aarhus Universitetshospital: 17
  • Hospitalsenhed Midt: *Færre end 5
  • Hospitalsenheden Vest: 11
  • Regionshospitalet Horsens: 7
  • Regionshospitalet Randers: *Færre end 5
  • Psykiatrien: 0

OBS. *Af hensyn til patienters og ansattes anonymitet oplyses antal mindre end 5 ikke.

  • Ansatte aktuelt syge med bekræftet COVID-19: 0
  • Ansatte med bekræftet COVID-19 fra udbrud til d.d.: 559

Kilde: Region Midtjylland

Publiceret 27 November 2020 23:41