216 bilister blev mandag blitzet på Djursland, da Østjyllands Politi gennemførte en større fartkontrol.

216 bilister blev mandag blitzet på Djursland, da Østjyllands Politi gennemførte en større fartkontrol. Arkivfoto.

Stor fartkontrol på Djursland:

216 bilister blev blitzet

Der ble uddelt 216 bøder, da politiet mandag havde syv fotovogne placeret på forskellige veje på Djrusland

Flere fartsyndere kan se frem til færre penge på kontoen, når der inden længe skal handles julegaver. For 216 bilister blev således blitzet, da Østjyllands Politi gennemførte en større fartkontrol på Djursland.

Det skete mandag, hvor politiet havde syv fotovogne ude på forskellige veje på Djursland for at måle trafikanternes fart. 7.665 bilister kørte forbi fotovognene på vejene omkring Rønde, Tåstrup, Ebeltoft, Grenaa og Fausing. 216 af blisterne blev blitzet, fordi de kørte hurtigere end tilladt.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

De fleste af bilisterne får en hilsen i form af en bøde, men to kørte så stærkt, at de også står til at få frakendt kørekortet, mens 22 kan se frem til et klip.

Værst stod det til på motortrafikvejen ved Rønde, hvor 83 bilister blev mål til at køre for stærkt. 12 af dem får oveni bøden et klip i kørekortet, oplyser politiet.

jwh

Publiceret 18 November 2020 11:23