Arkivfoto

Arkivfoto

Ebeltoft: Tyv gik ind ad bagdøren og stjal fra kassen

Østjyllands Politi efterlyser en mand, som tirsdag klokken 10.50 stjal kontanter fra en butik i Adelgade i Ebeltoft.

Medarbejderen var i gang med at ekspedere en kunde, da manden kom ind ad en ulåst bagdør. Da han stillede sig om bag kasseapparatet, spurgte hun, om hun kunne hjælpe ham med noget, hvorefter han løb ud af den samme dør, som han var kommet ind af.

Efterfølgende kunne medarbejderen konstatere, at der var stjålet kontanter fra kasseapparatet, og hun løb ud af butikken, hvor hun kunne se tyven løbe ad Adelgade mod havnen.

Manden beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende
  • Ca. 25-30 år gammel
  • Ca. 170-180 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Mørk i huden og med sort, kort hår
  • Var iført en sport hættetrøje og mørkt tøj

jr

Publiceret 18 November 2020 15:57