50-årig mand blev sigtet for at brænde haveaffald af og for at efterlade bålet.

50-årig mand blev sigtet for at brænde haveaffald af og for at efterlade bålet. Foto: Øxenholt Foto.

Satte ild til haveaffald og tog på arbejde

En 50-årig mand er blevet sigtet for at brænde haveaffald af og for at efterlade bålet

En 50-årig mand valgte onsdag at tage på arbejde, selvom han havde sat gang i et bål med haveaffald. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Onsdag klokken 16.37 fik politiet anmeldelsen om, at manden havde tændt bålet på Højvangsvej i Følle med henblik på afbrænding af sit haveaffald, som bestod af gran- og fyrretræ. Manden var derefter taget på arbejde og var derfor ikke til stede for at holde opsyn med bålet.

Der var godt gang i bålet, da politiet og brandvæsnet ankom til stedet.

Der var godt gang i bålet, da politiet og brandvæsnet ankom til stedet. Foto: Øxenholt Foto.

Politi og brandvæsen ankom til stedet næsten samtidig, og brandvæsnet gik i gang med at slukke branden.

Kort efter ankom den 50-årige mand, der havde antændt bålet. Han blev sigtet for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen, da afbrændingen af haveaffaldet skete uden for den tilladte periode fra 1. december til 1. marts, og for overtrædelse af beredskabsloven ved at have efterladt bålet uden opsyn.

jwh

Publiceret 12 November 2020 11:30