Arkivfoto

Butikstyv nægtede - indtil han så overvågningsvideo

Medarbejdere i Rema1000 på Drosselvej i Rønde opdagede onsdag klokken 13.15 to mænd, som var på vej ud af butikken med varer, de ikke havde betalt for.

Personalet fik tilbageholdt den ene, en 41-årig mand, mens hans makker nåede at stikke af.

Den 41-årige havde chokolade, øl og et usb-stik på sig, som han havde taget fra butikken, og politiet blev tilkaldt og kom frem og anholdte ham. Under afhøring på den lokale politistation nægtede han tyveriet og sagde, han blot havde glemt at betale - men da han fik vist overvågningsvideoen af episoden, erkendte han forholdet, oplyser Østjyllands Politi.

Den 41-årige mand er udenlandsk statsborger uden fast bopæl i Danmark og fik derfor en straksbøde, som han skulle betale med det samme.

jr

Publiceret 05 November 2020 13:28