Mogens Moos. Foto: Lars Norman Thomsen

Mogens Moos. Foto: Lars Norman Thomsen

Debat: Hvem bestemmer sex med hvem?

Mogens Moos, Møllevangen 10A, 8585 Glesborg:

"Der er lovgivet om, i ligestillingens navn, at kvinder og mænd begge skal sige ja til sex. Ellers er det voldtægt. Perfekt. Det kan holde nogle mænd fra dette voldsomme, kriminelle overgreb på kvinder. Men er det ligestilling?

Det er som regel kvinderne, der bestemmer sex med hvem. Og sådan bliver det, indtil de får deres vilje. Jeg har bemærket, at nogle kvinder styrer deres mænd med sex.

Hvis en kvinde bukker sig ned for at samle noget op, og en mand fløjter. Er det sexchikane eller mandejargon?

En kvinde er nedringet, og en mand siger smuk kavalergang. Er det sexchikane eller mandejargon?

En kvinde, der tilbyder sex for penge eller naturalier, kaldes prostitueret.

En kvinde der ønsker noget af sin mand, penge, gaver eller naturalier, før hun vil dyrke sex med ham. Er det beregning? Misbrug af kærlighed?

En mand, der af en kvinde bliver skyldt for sexchikane, er dømt på forhånd, og det er ligegyldigt, om han benægter. Om det er rigtigt eller en løgn.

En mand, der beskylder en kvinde for sexchikane, grines der af.

Hvis mænd blander sig i sex-debatten, risikerer de at få hovedet rykket af."

Publiceret 27 October 2020 17:25