’En for alle og alle for en’ står der på Elsegårde Strand Klimalaugs stander – en appel til at stå sammen om løsninger. Foto: Lone Bolther Rubin

’En for alle og alle for en’ står der på Elsegårde Strand Klimalaugs stander – en appel til at stå sammen om løsninger. Foto: Lone Bolther Rubin

Fælles front mod og med vandet

Oversvømmelser i Syddjurs kan forebygges ved bl.a. at etablere lokale klima- og digelaug og tænke nye anlæg sammen med klimasikring og bedre livskvalitet

klimaplan Kloakker, der løber over ved ekstrem regn. Stormfloder, der fylder kælderen med vand. Forhøjet grundvandsspejl, der forhindrer dig i at skylle ud i toilettet. Vandløb der løber over og helt ind i stuen…

Vand er en enorm kvalitet i Syddjurs Kommune, og mange har glæde af at bo tæt på vandet. Men det kan også til tider være en udfordring i lavtliggende områder. Og det er noget af det, som en kommende klimahandlingsplan skal komme med løsninger på.

Fælles løsninger

"Grundejeren har ansvar for at gøre noget ved vandet på egen grund, og kommunen har ansvaret på offentlige arealer. Men vi opfordrer til, at vi går sammen og finder fælles løsninger, tager ejerskab og bruger sund fornuft," siger Kim Lykke Jensen, der er formand for Syddjurs Kommunes udvalg for natur, teknik og miljø, i en pressemeddelelse.

Det har man gjort i et sommerhusområde ved Elsegårde Strand. En del af husene er plaget af forhøjet grundvandsspejl især om vinteren. Ved stormflod kan der desuden løbe vand ind i grøfterne, og det kan give oversvømmelser.

Sommerhusejerne stiftede for halvandet år siden Elsegårde Strand Klimalaug.

"Vand kender ingen grænser, og ingen kan alene løse afvandingsproblemerne. Ved at forene os får vi et fælles mandat," siger formanden, Karina Kallehauge Thomsen.

Klimalauget tæller indtil videre knap 90 af de cirka 200 matrikler. Det er nok til, at de kan tale med fælles røst overfor forskellige interessenter som pumpelaug og kommune.

”Det gør en verden til forskel, at man ikke i tide og utide får en ekstra regning på 1200 kr. til en eller anden hovsa-løsning, men at sommerhusejere har en forening, der kan pege på de langsigtede løsninger,” siger Karina Kallehauge Thomsen.

Kommunens opbakning

En anden udfordring er, at det kræver en kontinuerlig indsats fra de frivillige. Kommunens engagement er altafgørende for at holde motivationen oppe.

"Heldigvis har vi et rigtig godt samspil med kommunen. Vi får hurtigt svar og opbakning for eksempel, når vi beder dem føre tilsyn med grøfterne eller skifte nogle kommunale rørledninger, der er brudt sammen," siger Karina Kallehauge Thomsen.

Syddjurs Kommune kan også støtte andre grundejerforeninger, der kan se et behov for klimasikring. Forvaltningen deltager gerne i møder for at finde fælles løsninger.

"Vi skal se klimatilpasninger som en investering i fremtiden. Når klimaet forandrer sig, skal hele den måde vi bygger veje og boliger på også ændres, så vi fortsat kan få glæde af vandet på vores præmisser. Hvis vi tænker os om, og gør det sammen med grundejerne, når vi laver veje, byrum og spildevand, så kan vi komme langt. Det handler om at forsinke vandet, men også om at prioritere, hvilke værdier vi skal holde fast i, og hvilke der måske kan tåle at få noget vand. Vi skal ikke arbejde mod, men med vandet," siger biolog i Syddjurs Kommune, Steen Ravn Christensen.

Syddjurs Kommune har igennem de seneste uger samlet input fra borgerne til den kommende klimahandlingsplan. Nu bliver den udarbejdet i forvaltningen og forventes at blive vedtaget af byrådet til december.

gs

Publiceret 25 October 2020 09:00