Hornslets håndbolddamer skal ikke vende ryggen til, når Års søndag kommer på besøg i Hornslet Hallen. Arkivfoto

Hornslets håndbolddamer skal ikke vende ryggen til, når Års søndag kommer på besøg i Hornslet Hallen. Arkivfoto

Divisionshåndbold: Hornslet IF havde en offday og tabte til Thy Håndbold

Hornslet IF’s damer måtte indkassere sæsonens første nederlag med 27-23 efter en skuffende indsats mod Thy Håndbold i 2. division

Af
Martin Schultz

Hornslet IF’s håndbolddamerne måtte ud på en lang køretur søndag morgen for at nå til Thyhallen i Thisted, hvor Thy Håndbold ventede i damernes 2. division. Men oprykkerne fra Hornslet fik ikke meget med hjem. Hornslet førte 14-13 ved pausen, men endte med at tabe 27-23.

"Det var første gang vi kørte så langt og spillede så tidligt, og vi var rigtig skuffede, da vi kørte hjem igen. Det var ikke tilfredsstillende, hvad vi præsterede mod Thy Håndbold,” siger Hornslet IF’s cheftræner Max Ørum Christensen.

Efter en god start, hvor Hornslet IF førte med fem mål, mistede holdet grebet om spillet.

”Vi havde en kollektiv offday i 2. halvleg. Vi dækkede dårligt op i forsvaret og brændte for meget i den anden ende. Spillerne valgte individuelle løsninger, og det var kun fløjspillerne Julie Kristine Svendsen på venstre fløj og Mai Søgaard Bang og Emma Kærgaard på højre fløj, som præsterede som forventet,” mener Max Ørum Christensen.

Stærk modstander venter søndag

Oprykkerne fra Hornslet IF var ubesejrede inden mødet med Thy Håndbold, som lå sidst efter at have tabt sine to første kampe. Hornslet IF vandt premierekampen mod Silkeborg-Voel KFUM med 29-25 og spillede derfor uafgjort 19-19 mod Søndermarkens IK fra Viborg på udebane og 21-21 mod Farsø KFUM hjemme i Hornslet Hallen.

”Søndermarkens IK ligger nr. et i rækken og har kun sat point til mod os efter en lige kamp. Mod Farsø KFUM skulle vi have vundet, men de udlignede med syv sekunder igen. Vi har fire point efter fire kampe og det er jeg overordnet set tilfreds med når vi er oprykkere. Men vi burde have vundet kampen mod Thy Håndbold.

Søndag 25. oktober venter der hård modstand hjemme, når rækkens nr. 2 Aars HK kommer på besøg kl. 15.30 i Hornslet Hallen. Aars HK har maksimumpoint efter tre kampe.

Kampfakta:

2. division Damer, Pulje 1

Thy Håndbold - Hornslet IF 27 - 23 (13 - 14)

Søndag 20. oktober kl. 12.00 i Thyhallen i Thisted

Målscorere for Hornslet IF:

  • Julie Kristine Svendsen, 6 mål
  • Simone Handberg Pedersen, 4 mål
  • Ida Nielsen, 4 mål
  • Emma Kærgaard, 3 mål
  • Emilie Gammelvind Sørensen, 3 mål
  • Linda Assing Christensen, 1 mål
  • Sara True, 1 mål
  • Mai Søgaard Bang, 1 mål

Publiceret 25 October 2020 08:30