Jan Fischer. Foto: Lars Norman Thomsen

Jan Fischer. Foto: Lars Norman Thomsen

Du fortæller ikke sandheden, Laila Sortland

Af
Af Jan Fischer (S)

byrådsmedlem

formand for Udvalget for Sundhed

Ældre og Social:

DEBAT I sidste uge kunne man i Adresseavisen på side 4 læse 'Partiernes Fingeraftryk' på Budget 2021.

Her hæfter jeg mig ved Dansk Folkepartis Laila Sortlands udtalelser om Kafé Kolind. Hun ikke holder sig til sandheden.

Laial Sortland udtaler, at formanden (mig) var massivt imod musikprojektet på Kafé Kolind.

Jeg fortalte i TV2 Østjylland 20. september, hvor også Laila Sortland deltog, at musikprojekter er en KAN-opgave, og som formand Udvalget for Sundhed, Ældre og Social har jeg og udvalget store udfordringer med SKAL-opgaver.

Jeg ville gerne støtte projektet, men de økonomiske udfordringer var, at SKAL-opgaver kommer i forreste række.

Under budgetforhandlingerne fandt forligspartierne 100.000 kroner til hjælp til musikprojektet, så Kafé Kolind kan søge diverse fonde.

Hermed kan de forhåbentlig samle de 1,1 mio. kroner, som det koster årligt. Dansk Folkeparti var ikke med i forliget.

Jeg har aldrig været imod dette projekt, så Laila Sortland, du skal fortælle sandheden."

Publiceret 13 October 2020 18:45