Foto: Rigspolitiet

Hærværk mod flere biler i Ebeltoft

Flere biler, der holdt parkeret ved Danhostel i Ebeltoft, er blevet udsat for hærværk. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Torsdag morgen ved 8-tiden fik Østjyllands Politi anmeldelsen om hærværket. Tre biler på stedet var blevet ridset med en skarp genstand, og der var også skåret i nogle dæk.

Det er ifølge politiet sket i tidsrummet mellem onsdag aften klokken 20.00 og torsdag morgen omkring klokken 07.00, oplyses det i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 09 October 2020 11:49