Britt Bager. Pressefoto

Britt Bager. Pressefoto

Debat: Djursland er fanget i S-regeringens trafik-forsømmelser

Af
Britt Bager

folketingsmedlem for Venstre – valgt på Djursland:

"Det haster med udvidelsen af Østjyske Motorvej til seks spor på hele strækningen fra Randers til Vejle.

Østjyske Motorvej er den del af den danske vejnet, hvor trængslen er størst. Hvor forsinkelserne pr. kilometer er størst. Og hvor udviklingen kører rigtig hurtigt - i den gale retning. Det viser nye analyser fra Vejdirektoratet.

Og vi ved, at det virker, når vi udvider motorvejen. Det så vi, da Venstre-regeringen i 2015 gennemførte en udvidelse til seks spor på de første strækninger af Østjysk Motorvej. Straks efter at udvidelsen var i brug, kunne trafikanterne registrere, at der

Derfor ville Venstre i gang med udvidelsen til seks spor på hele strækningen, da vi forud for 2019-valget samlede et flertal i Folketinget for en fuldt finansieret trafikplan til 112 milliarder kroner. Og det vil vi stadig!

Men Djursland er lige som resten af Østjylland fanget i S-regeringens trafik-forsømmelser. Det gør ondt på hele Østjylland, når S-regeringen som det første efter regeringsskiftet aflyser den trafikplan, som Venstre og et borgerligt flertal havde skabt.

Det koster på livskvalitet, vækst og beskæftigelse på Djursland, når vigtig østjysk infrastruktur ikke fungerer.

Det koster livskvalitet når forældre i familierne, der er mindre sammen med deres børn – og børnene skal passes i længere tid, mens far og mor sidder fast i bilkøer. Det koster på livskvalitet, når bilkøerne tager tid fra familiernes fritidsaktiviteter.

Det koster vækst og beskæftigelse for både små og store virksomheder, der er afhængig af effektiv infrastruktur, når de skal servicere kunder og have fragtet varer eller medarbejdere til og fra virksomheden.

Det har så store omkostninger, at det også får både familier og virksomheder til at flytte. Og forstærker den udvikling, at de store byer bliver stadig større, mens der bliver færre uden for de store byer.

Derfor koster livskvalitet, vækst og beskæftigelse for Djursland, når S-regeringen kigger den anden vej, mens Østjyske Motorvej sander til i trafik.

Derfor haster det med at gøre noget ved trængslen på Østjyske Motorvej! Og derfor takker jeg for de markante meldinger fra erhvervsliv og kommunalpolitikere på Djursland, som hjælper os med at lægge pres på Mette Frederiksen og S-regeringen.

Venstre er klar til forhandlinger så snart som muligt. Vi venter kun på S-regeringen."

Publiceret 02 October 2020 11:45