Arkivfoto

Arkivfoto

Hussalg: Syddjurs på landsdækkende top ti

Hele 80 kommuner, heriblandt Norddjurs og Syddjurs, kan i øjeblikket bryste sig af et stigende salg af huse, når vi sammenligner årets første otte måneder med samme periode sidste år

Af
Lars Norman Thomsen

Der er travlt på det danske boligmarked, viser en aktuel statistik på Bolgsiden.dk

Salget af sommerhuse har allerede toppet hele sidste års niveau. Ejerlejlighederne er også i høj kurs, og salget af villaer og rækkehuse ligger samlet set ni procent over sidste års niveau, når vi ser på antallet af solgte boliger.

Det er en tendens, der efterhånden er meget tæt på at være landsdækkende. For dykker vi ned i tallene for hver enkelt kommune, viser det sig, at der kun er 14 kommuner, der har oplevet et fald i handelsaktiviteten i løbet af årets første otte måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

I Syddjurs blev der i året første otte måneder i 2019 solgt 303 villaer og rækkehuse. I samme periode i år er er solgt 374 villaer og rækkehuse.

En procentvis stigning på 23 procent. Det bringer Syddjurs Kommune op på en samlet 8. plads på landsplan, hvis man måler på den procentvise stigning.

En plads foran Favrsskov, hvor de tilsvarende tal lyder på 332, 404 og 22 procent.

Norddjurs Kommune har også fremgang. Her er tallene 198, 222 og 12 procent.

Blandt kommunerne med de største fremgange i hussalget målt på antal solgte villaer og rækkehuse i tal finder vi flere de traditionelt populære omegnskommuner til København som eksempelvis Allerød, Glostrup og Furesø, der indtager pladserne som nummer tre, fire og fem på toppen af listen.

Her indtager Syddjurs pladsen som nummer 48, Norddjurs ligger nummer 74.

Publiceret 24 September 2020 08:00