Jens Emil Sanggaard fortæller tirsdag aften om sin tur på pilgrimsruten Caminoen ved et arrangement i Grenaa Sognegård. Pressefoto

Jens Emil Sanggaard fortæller tirsdag aften om sin tur på pilgrimsruten Caminoen ved et arrangement i Grenaa Sognegård. Pressefoto

Foredrag: En lang gåtur på Caminoen...

Jens Emil Sanggaard rev en måned ud af kalenderen i efteråret 2019. Hør ham fortælle tirsdag aften i Grenaa Sognegård om turen på den berømte sydfranske pilgrimsrute

Af
Lars Norman Thomsen

Foredragsholderen, Jens Emil Sanggaard, Sjørup ved Nimtofte, rev en måned ud af kalenderen i efteråret 2019, for at tage benene på nakken og gå ad den berømte pilgrimsrute i Sydfrankrig til den spanske by Santiago de Compostela . Det blev en månedlang tur på pilgrimsruten Caminoen, hvor han fik renset ud i krop og sjæl.

Jens Emil Sanggaard har et gemyt, der gør, at han let kommer i kontakt med mennesker. Det skete også hurtigt på den lange gåtur, hvor dagene blev afsluttet med en tete-a-tete med dagbogen i et par timer eller tre på det herberg, hvor natten skulle tilbringes, benene have hvile og kroppens depoter tankes op igen.

Turen omsatte han siden i romanen 'Taf for turen.'

Hør ham tirsdag aften fortælle om oplevelserne og anstrengelserne ved et foredragsarrangement i Grenaa Sognegård med Højskoleforeningen Kristligt Samfund i Grenaa som arrangør.

Jens Emil Sangaard fortæller fra klokken 19.30.

Publiceret 07 September 2020 11:00