Gjesing mose.

Gjesing mose. Pressefoto

Højmosen i Gjesing skal genoprettes

Stort anlægsarbejde skal genoprette den højmose, som engang fandtes i Gjesing. Højmoser er en truet naturtype med et helt unikt dyre-og planteliv

I juli måned begyndte det anlægsarbejde i Gjesing Mose, der skal sørge for at genoprette 56 hektar af den højmose, der engang var i området.

Højmoserne bevares og genoprettes ved at stoppe afvanding af moserne ved at fjerne eller drukne uønsket træopvækst. Forud for dette er der lavet en lang række tekniske og biologiske forundersøgelser, myndighedsarbejde samt forhandlinger med lodsejer.

Genskabelse af højmoser

Højmoser er i upåvirket tilstand en naturtype skabt af død og levende sphagnum. Øverst i højmosen ses den levende vandfyldte sphagnum, der gør miljøet surt og ugæstfrit for de fleste andre arter.

Nederst opbygges lag på lag på lag af død sphagnumtørv indtil et tidspunkt, hvor mosen bliver så høj, at den kun modtager vand med nedbøren, men ikke længere via det vandområde, der oprindeligt skabte mosen.

På dette tidspunkt har mosen hævet sig så meget over landskabet, at man kalder det for en højmose.

Højmose er i dag en meget sjælden og truet naturtype. Dette skyldes, at mange af landets højmoser er blevet afvandet for at kunne bruge tørven til brændsel og jordforbedring.

Almindelig vandnymfe fanget i rundbladet soldug.

Almindelig vandnymfe fanget i rundbladet soldug. Pressefoto

Højmoser er derfor en af de naturtyper som er særligt beskyttet af EU's habitatdirektiv.

Gjesing Mose udgør sammen med 4 andre delområder det internationale (EU) naturbeskyttelsesområde, der kaldes Natura2000-område 47 Eldrup Skov, søer og moser i Løvenholm Skov.

Dette indebærer, at staten har lavet en Natura-plan for området, der er konkretiseret gennem den Natura2000-handleplan, som Norddjurs Kommune har lavet. Formålet med handleplanen for Natura2000-område 47 er at genskabe højmoser.

Bevaring

Norddjurs Kommune har derfor indledt et samarbejde med fem andre kommuner, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at bevare og genoprette højmoser på 1174 ha fordelt på 10 lokaliteter i hele Danmark. Dette samarbejde er blevet til projektet "LIFERaisedbogs" eller "LIFE Højmoser i Danmark", der finansieres af EU og den danske stat. En højmose er meget næringsfattig, da den kun modtager vand og næring via nedbøren, og da den lave pH gør evt. næringsstoffer svært tilgængelige.

Derfor er der generelt et helt unikt dyre- og planteliv i højmoser. På selve højmosefladen trives kun få højere plantearter som klokkelyng, rosmarinlyng, revling, tranebær, tue-kæruld, smalbladet kæruld, hvid næbfrø og rundbladet soldug. Der er tidligere blevet indvundet tørv i Gjesing Mose ved både maskinelle og manuelle metoder, men i dag bruges de omgivende arealer kun til skovbrug og jagt, og der er ikke offentlig adgang til området. Derfor rummer Gjesing Mose stadig sjældne dyre og plantearter, der sandsynligvis har levet i området i mange år. På insektsiden er der fundet sjældne arter som orange hjulspindler, losedderkop, højmose-mosaikguld-smed, brun pletvinge, bølleblåfugl og højmosekvikløber

Truslerne

Tidligere tiders afvanding fungerer stadig i noget omfang i Gjesing Mose. Derfor udtørres dele af mosen hver sommer, så de sphagnumarter, der ellers er gode til at opbygge tørv, ikke formår at overleve i mosen.

Brospids tørvemos og rundblandet soldug.

Brospids tørvemos og rundblandet soldug. Pressefoto

Herudover nedbrydes/omsættes den afvandede tørv mange gange hurtigere end vandmættet tørv. Dette frigiver næringsstoffer og ændrer artssammensætningen. Efter tørveindvinding er Gjesing mose langsomt groet til med vedplanter, hvilket medfører, at naturligt tilhørende planter bliver skygget væk. Herudover medfører store træers vandforbrug at mosen udtørres endnu mere.

Publiceret 05 August 2020 19:30