Fansene stod klar med heltemodtagelse i Aarhus Airport. Foto: Øxenholt Foto

Fansene stod klar med heltemodtagelse i Aarhus Airport. Foto: Øxenholt Foto

Wow! Aarhus i fodboldrus:

Medaljevindere fejret i lufthavn og i byen

Aarhus gik fodboldamok, da de første medaljer i 23 år blev sikret med en imponerende sejr i København

23 års medaljetørke i Aarhus blev søndag brudt, da AGF vandt en imponerende 4-2-sejr over FC København i Parken.

Medaljen var sådan set allerede i hus, før kampen begyndte, idet AGF's efterfølgere, Brøndby, havde tabt.

Men med sejren over FC København sneg aarhusianerne sig op på andenpladsen med et points afstand til storholdet, og dermed ligger de med to runder tilbage til sølv efter en fremragende sæson.

Og de aarhusianske fodboldfans forstår at fejre deres sejre. Det viste de, da de i juni blev modtaget med sang, romerlys og fyrværkeri på Fredensvang efter en ligeså flot udesejr over mestrene fra FC Midtjylland.

Men søndag gik Aarhus decideret amok i medaljerus.

Efter kampens afslutning samledes op mod 1.000 fans, som kom fra de omkringliggende barer, i Busgaden og gik amok i sang, jubel og romerlys.

Blandt de mange festende fans var AGF-spillerne Mustapha Amini og Zach Duncan, som ikke var med i København, og sidstnævnte filmede Amini crowdsurfe blandt de medaljehungrende aarhusianere. Den kan ses på Duncans Instagram under hans 'story'.

Video: Anders Michaelsen

Video: Anders Michaelsen

Spillerne, som var med i København, fik også kærligheden at føle, og denne gang var heltemodtagelsen flyttet til Tirstrup i Aarhus Airport.

Her stod adskillige syngende AGF-fans klar med en romerlys-parade ved udgangen, som truppen skulle gå igennem.

Efterfølgende blev spillerne og resten af holdet og takkede fansene og sang med på nogle sange, før de begav sig ind mod Aarhus.

Video: Øxenholt Foto

Video: Øxenholt Foto

Senest AGF vandt medaljer i Superligaen var i 1997, hvor det blev til bronze.

Nu skal sølvet sikres i den sidste runde, hvor AGF møder FC Nordsjælland på udebane, mens FC København møder AaB på udebane.

dp

Publiceret 20 July 2020 09:47